Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Albert Olsen.
mod han anser Tanken om, at der paa alle
Hovedgaards-jordene sattes smaa Afbyggere, som det første Glimt af Hadet
mod Proprietærerne. En større Befolkning paa Landet ved
Oprettelsen af Smaabrug, anser han for sværmerisk Tale,
idet en saadan vilde fortære sin Produktion, medens
Staten forudsatte et Overskud. Rothe er principiel Tilhænger
af Afskaffelsen af Hoveriet og Stavnsbaandet, vel at mærke,
først naar Godsejernes Fæstejorder blev »noksom attraaede»,
eller naar ingen Jorddrot eller Fæstere manglede Penge,
kunde Regeringen ordne, som det behagede den med
Landmilitsen og den dermed i Forbindelse staaende Forpligtelse
til at pleje Fødestavn \
Langt skarpere mod Godsejerne gaar Andreas Gamborg.
Han fastslaar, at Bonden har den allerretfærdigste Fordring
paa Vornedskabets Ophævelse, det strider mot Naturretten,
og ingen er født Slave. Bonden er berettiget til Frihed, endog
om Proprietærens Fordel ikke kunde bestaa derved. Bonden
kan efter Naturens Ret fordre Frihed, og Godsejeren kan
efter de borgerlige Love nægte ham samme. Retfærdighed
og Billighed kræver, at Lovene bør forandres, og selv om
Godsejerne paaberaaber sig, at de har købt Godset af Kongen,
saa handler denne heri ikke som Konge, men som privat
Mand, og følgelig, siger Gamborg, kan han af den Aarsag
ikke miste den Ret, han som Konge har, til det almindelige
Bedste at forbedre og forandre sit Lands Love 2. Han gaar
mod Husbondens Tugtelseret og anbefaler Godsejeren at
afstaa en Del af Hovmarken til enhver af Bønderne. I det
slesvigholstenske patriotiske Selskab 30/12 1786 gjorde
Justits-raad Christiani sig til Talsmand for samme Retsstandpunkt
som den københavnske Professor. Det er, sagde han, en
i vore Dage næsten almindelig bekendt Sandhed, at den
borgerlige Rets Foranstaltninger ikke maa staa i nogen
Modsætning til Naturretten. Livegenskab er ikke overens-
1 Tyge Rothe: Vort Landvæsesnsystem som det var 1783. I p. 203.
2 Anders Gamborg: Betragtninger over Vornedskabet og Følgerne af
dets Afskaffelse, p. 8—15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
