Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Förvaltningspolitik under Christian den anden.
231
havn var iøvrigt udmærket kvalificeret til dette arbejde, idet
han i tiden fra 1505—1511 havde studeret ved universiteterne
i Rostock, Greifswald og Köln \ Det sidste sted havde ogsaa
fire andre af Christian den andens mest kendte medarbejdere
tilbragt deres studieaar: Torben Bille, Gotskalk Eriksen,
Jørgen Friis og Jesper Brochmand 2. Foruden dette universitet
var det iøvrigt Greifswald og Rostock, der tiltrak de fleste
af de danske studenter, der siden gik ind i
administrationsarbejdet. Kun enkelte havde studeret ved fjernere liggende
universiteter. Klaus Petersen i Bologna og Lambert
Andersen i Louvain 3.
Det er efter det forgaaende klart, at det var gennem
kancelliet, at regeringsmagten udøvedes. Ingen anden
myndighed kunde direkte gribe ind i den daglige administration.
Men et regeringskontor er jo ikke i sig selv en politisk
faktor. Magten og beslutningsmvndigheden maa ligge et andet
sted. Hvor laa den da paa denne tid? Var det kongen, der
var landets faktiske herre, eller var det rigsraadet, der i de
livsvigtige spørgsmaal traf afgørelsen og trak hovedlinierne
op for den storpolitiske udvikling? I haandfæstningen, der
var den forfatningsmæssige grundlov for forholdet mellem
kongens og rigsraadets kompetence, var mange vigtige
rege-ringshandlinger gjort afhængig af rigsraadets samtykke.
Kongen skulde have dets samtykke til at føre krig, til at give
udlændinge privilegier, til nobilitation, til udskrivning af
skat, udstedelse af eksportforbud m. m.4. Men selv med
disse indskrænkninger var der for kongen mulighed for at
føre en kraftig og selvstændig politik. Rigsraadet havde
bestemt grænserne for den kongelige magtfuldkommenhed. Men
i den daglige forvaltning havde det faktisk ingen mulighed
for at gøre sin indflydelse gældende. Og hvad vigtigere var,
rigsraadet som korporation forføjede ikke over magtmidler,
1 Hofmeister: Die Matrikel der Universität Rostock II. 20;
Kirkehistoriske Samlinger 4. r. VI. 376; Personalhistorisk Tidsskrift 8. r. II. 96.
2 Personalhistorisk Tidsskrift. 8. r. II. 93, 95, 97.
3 Acta Pontificum VI. 98.; Personalhistorisk Tidsskrift 8. r. V. 121.
4 Aarsberetninger fra Det kongelige Geheimearchiv II. 60 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
