Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Sigvard Skov.
skal være udelukket. Når hele bøden er betalt, da skal
drabsmanden sværge iafnæþæ eþ, hvad Anders Sunesøn
forklarer er ensbetydende med, at drabsmanden med tolv mænd
af sin slægt skal sværge overfor den dræbtes arvinger, at han
i givet tilfælde på samme måde vilde modtage mandebod og
følgelig afstå fra hævn.
I kap. 63 definerer Anders Sunesøn udtrykket heþuarþæ
man, som en fortrinsstilling beroende på rigdom, slægt eller
embede, »diues et prepotens, generis claritas aut officii
dig-nitas», en fortrinsstilling, som dog ifølge P. Johs. Jørgensen
mere har været faktisk end retligDet kan dog næppe
afgøres ud fra stedet her, selve betegnelsen er imidlertid
gammel med aner tilbage i runesproget2, og deres betydning er
ialtfald ubestridelig, det var — som loven udtrykker det3 —
ikke rådeligt at modsætte sig dem.
I kap. 65 forklares, at ved bødeberegning sættes tre mark
penge lig med een mark sølv, fordi møntens værdi ofte
ændres, og snart regnes ringere, snart dyrere. Dette møntforhold
3: 1 må dog kun opfattes som et omregningsforhold, idet
betalingen i reglen på grund af mangel på sølv, som det
fremgår af kap. 48, foregik i »klæder og fæ». I dette kapitel
gives også en oplysning om æresbegrebet, idet der nævnes,
at der er fastsat større bod for slag end for hug, fordi det
første er mere vanærende end det andet.
I kap. 66 refereres bestemmelserne om slagsmål,
herunder også slag med stang, hvilket ord, efter hvad der
oplyses, tillige skal dække kæp, stok, spydskaft, øksehammer,
kølle og sværd i skede.
I kap. 131 defineres i de korrekteste matematiske
vendinger, hvad en tolfm}7nning er: »Så ofte som der i al
almindelighed tales om en skæppe, skal der forstås den, som er
cirkelrund og hæver sig retvinklet som en katete i seks
tommers højde fra bunden og har et dobbelt så stort tværmål
til hypotenuse, målt med en stok, som holder 12 tommer i
1 P. Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie, 211 (Khvn. 1940).
2 Glavendrupstenen på Fyn.
3 Skånske Lov, kap. 112; parafrasen kap. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
