Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov. 179
længdemål, og som overalt, hvor den stilles på bundens rand
på det sted, hvor denne står i forbindelse med kransen, går
tværs igennem skæppens midte og med sin øverste ende rører
ved kransens overkant på den stik modsatte side; for hvilket
måls skyld man på folkesproget har kaldt denne skæppe
tolfmynning» 1.
Betalingsdag for lejeforhold er ifølge Skånske Lov, kap.
239: Maria messe (text II, kap. 236 og text III, 17, 1: vor
frue dag om høsten). Anders Sunesøn meddeler i kap. 143,
at denne dag, »dies assumpcionis beate virginis» [15 august],
er fastsat, fordi udlejeren for de betalte penge kan gøre sine
indkøb på det store sildemarked.
Den i Skånske Lov, kap. 238 nævnte fardah, på hvilken
en lejet gård kan forlades, oplyses i parafrasens kap. 144 at
være torsdagen efter påske.
III. Lovbeg randeiser.
I en række tilfælde har Anders Sunesøn taget sig for
at begrunde lovens bestemmelser ud fra religiøse eller
fornuftmæssige grunde.
I kap. 37 hedder det om ed, der er svoret vedrørende
ejendomsforhold, at »ved den ed skal det blive; thi man tør
ej tro, at deres salighed kan gange dem så vidt af minde,
at de vil give nogensomhelst timelig ting fortrin for den».
I samme kapitel forklares det, at tiden for hævd er sat så
kort, »fordi det ej båder, at ejendomsretten længe henstår i
det uvisse, og det synes rådeligt, at det ondes rod afskæres
i tide, inden der kan spire ulykke deraf», og endvidere at
hævdstiden skal være uforstyrret af kæremål af hensyn til
værnet med ed, »thi hvo der ej har frygtet med vold og uret
at bemægtige sig noget, vil sandsynligvis ikke i højere grad,
når han skal værge sig, frygte for at sværge falsk».
Kap. 25 handler om det tilfælde, at nogen har taget
sig på at svare for andre. Det hedder da, at i så fald skal
han fuldbyrde retten, selv om den består i gloende jerns
1 Jvfr. Svend Aakjær: Maal og Vægt, 209; Nordisk Kultur XXX (1936).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
