Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov.
191
bispen ønskede at få alle ægteskabssager i det hele taget lagt
under den gejstlige jurisdiction. Det synes nemlig, som
skilsmisse, på den tid parafrasen blev skrevet, dels har kunnet
finde sted efter den her nævnte bestemmelse og dels efter
kendelse af den kirkelige ret, idet Skånske Lov, kap. 9
omtaler skilsmisse »foræ guz ræt» (text I), eller som det hedder
i text III: »mz kirckens dom», hvortil der i hdskr. D er
føjet: »det er met kirckelowgen» 19 hvilket Anders Sunesøn
i kap. 5 gengiver ved »jure diuino», hvorved kun kan forstås
canonisk ret, det kan ialtfald ikke hentyde til Skånske
kirkeret, der ikke indeholder mere herom, end det allerede
nævnte. Det synes altså, som ægteskabssager egentlig rent
principielt var henlagt under den gejstlige jurisdiction; men
at Skånske Lovs kap. 217 og kirkerettens kap. 9 b er rester
af den gamle ret, som er blevet stående, da kirkerettens
kompromis blev afsluttet. I 1222 bestemte det slesvigske
kirkemøde, at ingen anden end bispen måtte dømme i
ægteskabssager2, det er dog tvivlsomt, om det er blevet
strengt overholdt, da bestemmelsen herom gentoges på
kirkemødet i Hälsingborg 1345 3 og i erkebisp Peder Lykkes
statuter af 1425 4. Skånske Lov, kap. 222 bestemmer, at bonden
må jage sin hustru bort for hors skyld, når hun ikke kan
værge sig med loven, og hun skal da intet have af det
fælles gods; men bonden må dog ikke tage sig anden hustru,
så længe hun lever. Denne bestemmelse har Anders
Sunesøn ikke medtaget, fordi den stred mod den canoniske ret,
der nok tillod manden at tilgive sin hustru, som det også
er udtrykt i Skånske kirkeret5, men ikke tillod ham at tage
sig selv til rette, skilsmisse skulde kun kunde ske efter
anklage for den kirkelige domstol, hvor man ikke kunde værge
1 Danmarks gi. Landskabslove I, 1, 274, note til linie 2.
2 Kolderup-Rosenvinge: Canonisk Ret i Danmark, Kirkehistoriske
Samlinger I, 32.
3 Suhm; Historie af Danmark XIII, 795 ff.
4 Diplomatarium diæcesis Lundensis utg. af L. Weibull, band III, nr.
LIV (Lund 1900).
5 Danmarks gi. Landskabslove I, 2, 849—50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
