Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Bror min
23
Jeg sneg mig unna det om reisen til menneskeæterne paa
Missi-onsmarken, for i grunden har en saa fuldstændig nok med sig selv.
En tindrende søndagsaften skulle Nils og jeg op til Damkjænn og
slippe møllevandet. Det blev dæmmet av hver lørdag, for at spare
paa kvænnevandet.
Nils betrodde mig at oppe i prestgaren, gjennem hagastakitten
utover mot veien hang svære gule stikkelsbær. D e t kunne da slettes
ikke være synn at ta saant som ikke var indgjært. Denne vei gik vi
nesten aldrig, men du verden, stikkelsbær, — den hadde vi ikke noget av.
Der bugnet av gule klare bær, vi blev staaende og stirre.
Nei, vi kunne ikke sees fra huset.
Nils blev med et saa alvorlig, men saa sier han, at det er vel
bedst at komme opover. Sola daler alt mot Norefjell.
Og vi gik raskt og lettet opigjennem de bratte skogtætte
sønsteby-markene.
En plusselig samstemt munterhet steg op i os, saa vi begyndte at
synge.
Han alene kunne den nyeste visa om Krinolinen, som den franske
kejserinde netop hadde indført her til lands, fordi hun skulle ha en prins.
Saa stemte jeg op en som jeg lærte av en svensk rallare:
Nu er jeg kommet hjem ifra det mørke Sverige,
jeg kunne været kar, vært hjemme hos’n far,
men sørj og drukkenskab fordærver saa mangen kar.
Der sattes frem for mig, to livets bittre skaalar,
den ene drak jeg ut, og fyldte den med taarar,
den annan stannar kvar, alt for min lilla Ven,
som mig uværdig var, trå lalla lalla la.
Men naar jeg engang dør, da skrives paa min grav,
herunder hvilar en, som flikkor eiskat har.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
