Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Det gamle skilderi
Vi mærket lite til tiden og veien, for i slik god og fortrolig
stemning var vi kommet i. Og betrodde hverandre tanker vi aldrig hadde
nævnt.
Fortællingen om Kølnerdomens bygmester hadde Nils ikke hørt,
saa den maatte han da endelig høre:
Mestren sat en aften ensom og grublende, for taarnet vidste han
ikke sin skapendes raad med, forgjæves streket han og tegnet i veien.
Plusslig sitter en mand ved siden av ham, og begynder ogsaa at tegne,
straks stod domkirken der med skyhøie taarn og tinder.
Hvad skal du fremmede ta for at bygge den saan?
Din udødlige sjæl, naar domen staar færdig og det tar mig ikke
mange minutter. Jeg er den almægtige satan.
De blev enige og kontrakten undertegnet med mestrenes blod, men
han skulle mure den sidste sten paa taarnet. —
Den blev aldrig lagt — og fan blev lurt.
Aa — huttetu! Den fan’s satan sa Nils, men gudskelov, han gaar
da ikke mere synlig omkring her i verden; det var bare i gamle
dage det.
Og vi vandrede vidre stille og eftertænksomme. Men jeg hadde
en slem tilstaaelse paa samvittigheten i forbindelse med denne historie,
og nu maatte jeg ut med den til den eneste — til Nils. Men ikke
før vi kom til den svære ospen derborte. Dens glitrende umaadlige
lauvkrone skalv i aftensolen, høit over skogen, skjønt intet vindpust
kunde nærkes. Men nei, endnu orket jeg ikke, fik bie til vi længere
ind paa kom til „Presten og Klokkeren", saa kaldtes de to store steiner
ved veien. Man pleiede at „offre", ved at kaste en stein oppaa hver
av dem.
Det var saa let at vandre under de tætte graners svale luft.
Smaa-fuglen kvitrede og lokkede om sine reder. Der rugget en bred
aar-høne, snøvlet og sa ak akk, for at varsko og berolige sine smaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
