Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fiskeren"
79
Ja postføreren bar de første aar posten en gang ukentli de fire mil
men da han var en overmaade snill mand, saa fik han saa mange
pakker paategnet „ved Godhet av Ole Ellestrud" at han saa sig nødt til
om sommeren at befragte sig med en drakjærre!
Naa, Ole, sa jeg, du drar dig vel sammen et godt fett livøre paa
den nye og letvindte postføringen din. Du lar da vel ikke alle slippe
med „ved Godhet?"
Aa haa, hvem sku tru det, men de glømmer. Ja en kop kaffe —
litt mat attaat imellem — men da det er saa leit at si no saa. —
Sjelden slang nogen post til mig, men en dag kom et brev med
franskt frimærke. Saa mærkelig var det at jeg gjorde som bønderne,
jeg snudde det og snuste paa det fra alle sider og kanter — før jeg
brak det. —
Det var fra fiskeren.
Han spurgte om jeg hadde noget imot at han flyttet op til et eller
andet sted i nærheten av mig, dog ikke nærmere end ca. en mil — saa
vi ikke generte hverandre eller paavirket hinanden — helst ønsket han
en sæter med et kjærn eller en elv med litt ørret i, hvis jeg visste om
noget slikt. Han aldredes, sa han, og nu stellte Margots gravsted sig
selv, for den lille lønn som plantet sig selv den første sommer over
hendes hjerte, den var nu et mægtig — fuldfærdig træ, som nynnet
sine milde eller truende symfonier, efter aarstidernes rythmer. —
Tilslut stod der at han hadde gode forbindelser med franske og
amerikanske kunsthandlere, saa han var ikke paa bar bakke selv om
han ogsaa skulle komme paa en tør bakke, der hjemme.
Jeg var heldig, for langt borti leitom fra mig, sør i aasanne en
times gang op til høifjeldet, laa en utlagt husmandsplads, ca. en mil fra
mig, — en røkstue med peis og to kovar — og væggfaste rosemalte
skap, slitte og skjønne av vask og alderdom. Paa indgangsdøren en
velkomsthilsen: „Vær saa god min ven og sæt dig paa min stol. Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
