Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Det gamle skilderi
Senere tok han hefti fat med malingen —
og sendte et par gange om aaret
kunstværker til Paris — og derfra, sa
Pikop-pen, faar han en ufyselig mængde pæeng.
Det var visst paa femte aaret ved
juletider da fiskeren kom
med høi snøsprøit om
skierne nedover bakken
mot mit atelier. Jo, han
kom for at si farvel, han
holdt ikke længer ut disse
forfærdelige
mørkemaa-neter her — søvnløshet,
tvangsforestillinger. Nei,
nei, jeg maa ned til Paris.
Kommer jeg ikke væk er jeg stygt ræd for at jeg blir fyllefant eller
splitter gælen, mens dernede under de mere normale, mindre
varierende lysforhold, falder det en aldri ind at drikke sig fuld i Wisky.
Desuten — sa han, og saa likesom ut i fjerne blaaner, og desuten har
jeg en liten ejendom, landeejendom dernede, som trænger mit tilsyn.
Han prøvet med et lønskt smil at føre mig paa vildspor, og skjule
en voldsom bevægelse, men et slikt smil er en mands blodblandede,
usynlige taarer.
Og saa drog han sydover. Sin veldreserte Lawraker Siri bad han
mig beholde. Gampeløkjen hadde han foræret til Pikoppen, det vil si
han fraskrev sig plassen for den gjæld, han ønsket at staa i til ham
for disse aarene.
Juleaften kom Pikoppen hjem til os med et knippe ryper til kona
og en jill 3 mærkers rakørret til mig.
Vi talte naturligvis om fiskeren, og det forholdt sig desværre saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
