Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fiskeren" 83
at han i det siste brukte megen alkohol i vintertiden, men saa snart
vi kom uti mars med lang dag og lyse kveller, med messinghimler, som
han kaldte det, arbeidet han fine naturlige skilderier, rørte ikke
saa godt som det stærke skotske brændevin, nei da nei da, var’e likt
si det. Men hvert aar en bestemt kvæll paa vintren var han svært
taus. Og naar jeg hadde køjet og han trodde jeg sov, tok han op fra
kofferten en makelaus vakker daakke og noget tøj — det saa nesten
ut som baanestas. Saa stilte han op et fotografi paa bordet, tændte
flere lys. Jeg ser litt kleint naa og jeg laa jo uti kovan, men sku
nesten tru det var av en jentonge.
Saa brygget han en heitannes toddi, og satt som i kjærka kaarr
stille. Men imellmaat la han kjakan ned paa det kvite tøjet. Saa kunne
han si et par ord i sit ukjendte sprog. Et hørtes ut som Mongdömongdö.
Han tænkte kanske paa sin nære død — tænkte jeg. For et saa
ap-parte velsigna snilt menneske som han kan aldri leve længe. Ved
midnatstider pakket han stasen fint ned i kofferten og laaste att. Derpaa
brygget han to goe glass — av resten av flaska, og kom ind til mig
med det ene. Han bad mig undskylle at han vækket mig — og jeg
læss som at han det gjöre — og han sa da som saa, at han fik ikke
sove for stilheten her oppe i Gampeløkjen suste for hart. Sa han. Og
ønsket sig til Paris.
Der sat den gamle graaskjæg saa eftertænksom. Hans svarte
kritpipe var gaat ut. Lyttende og speidende efter tanker, minder —
indtryk, som var av saa fine og indviklede traade, at ord, hans ord kunde
ikke greje dem.
Derfor tiet han. Han saa forundret ned i sin svarte kritpipe, nei
var’a alt sløkna? Han putta den i vestelomma, knappet trøja. — Da
stod min kone bak ham med en stor brun julekake — og begge smilte.
Nei, du Beret, du Beret!
Ja, for du vil jo ikke være hos os og gaa med os kringom jule-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
