Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
trækker. Der er ikke i hele leiren nogen bjørn,
ældre end min.«
Hans graa, lokkede hode sank ned mod hans
bryst. Han gjorde en sørgmodig bevægelse med
hodet og aftørrede med haanden sine øine. Saa
rettede han sig op, hævede hodet og fortsatte
høiere og bestemtere end før;
»Dette er grunden til, at jeg vil være den første.
Jeg har tænkt, at jeg aldrig skulde opleve en saadan
sorg; jeg har tænkt, at heller ikke min elskede bjørn
skulde komme til at opleve det; men ingen ved
sin skjæbne; med min egen haand skal jeg dræbe
Dig, Du min forsørger og velgjører. Løs defi, lad
den blive fri! Den vil ikke løbe bort; vi gamle og
den flyr ikke døden. Døs den, Vasja; jeg vil ikke
dræbe den som et slagtekreatur. Vær ikke bange,«
sagde han, idet han vendte sig mod mængden, »den
vil ikke røre nogen.«
Den unge mand løste den store bjørn og førte
den lidt afsides fra kjærrerne. Bjørnen satte sig paa
bagbenene, lod sine forlabber synke og aandede
tungt og hæst, idet den vuggede sig frem og til
bage. Den var virkelig meget gammel; dens tænder
var gule, dens hud var afbleget og paa sine steder
-uden haar; venlig, men sørgmodig saa den paa sin
gamle herre med sit ene lille øie. Omkring var det
dødsstille. Man kunde bare høre klirren af gevæ
rerne og huie stød af ladestokken.
»Giv hid geværet!« sagde den gamle bestemt.
Sønnen gav ham bøssen. Han tog den, tryk
kede den til brystet og, vendt mod bjørnen, be
gyndte han atter at tale;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
