Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
»Straks skal jeg gjøre det af med Dig, Potap.
Gud give, at min gamle haand ikke maa skjælve,
saa at kuglen kan træffe Dig i hjertet. Jeg vil ikke
pine Dig, det fortjener Du ikke, min gamle bjørn,
min gode kamerat. Jeg tog Dig til mig som en
liden bjørneunge, dit øie var stukket ud, og din
næse var saar af ringen; Du har været syg og
daarlig; jeg pleiede Dig som et barn, jeg havde
ondt af Dig, og nu er Du vokset op til en stor og
sterk bjørn; der findes ingen saadan i alle de leire,
som er samlede her. Og Du voksede til, men
glemte ikke min godhed; blandt mennesker har jeg
aldrig havt en saadan ven som Du. Du har været
god og snil, lærvillig har Du ogsaa været, alt har
Du lært, aldrig har jeg seet noget bedre og lærvil
ligere dyr. Hvad vilde jeg have været uden Dig?
Hele min familje levede af dit arbeide. Du har
skaffet mig heste til to trespand, du har bygget
mig en hytte for vinteren. Ja, endnu mere har Du
gjort: Du har befriet min søn fra soldatertjenesten.
Vor familje er stor, og allesammen, fra den ældste
til den yngste, har Du til nu forsørget og beskyttet.
Jeg har elsket Dig sterkt, og har jeg nogensinde
gjort Dig noget ondt, saa tilgiv mig — jeg beder
derom paa mine knær.«
Han kastede sig ned foran bjørnen. Dyret
hulkede sagte og hvislende. Den gamle hulkede,
saa han skalv over hele legemet.
»Skyd den, fader!« sagde sønnen til ham. »Pin
os ikke med at se paa dette!«
Ivan reiste sig. Taarerne randt ikke længer ud
af hans øine. Han strøg tilside sin graa haarlug, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
