Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
var faldt ham ned over øinene, og fortsatte med
sikker og klangfuld stemme:
»Og nu maa jeg dræbe Dig . . . Man har be
falet mig, gamle, at nedlægge Dig med egen haand;
Du taar ikke leve længer. Hvad skal jeg gjøre?
Gud i himmelen dømme os tilligemed dem.«
Han spændte hanen og sigtede med sikker
haand paa dyret, paa brystet under den venstre
forlab. Bjørnen forstod det. Ud af dens gab
trængte sig en klagende, fortvilet brummen; den
hævede sig paa bagbenene og løftede sine forlabber
ligesom for at holde for sine øine, forat den ikke
skulde se den skrækkelige bøsse. Et klageskrig
hørtes blandt zigøinerne; mange blandt menneske
massen græd; den gamle kastede hulkende bøssen
paa jorden og faldt seiv kraftløs paa den. Sønnen
ilte for at løfte ham op, sønnesønnen greb bøssen.
»Lad det ske!« skreg han med vild, kvalt
stemme, hans øine lynte. »Deternok! Fyr, brødre,
lad der blive en ende paa det!«
Og vendt mod dyret satte han løbet tæt op
mod dets øre og fyrede af. Bjørnen faldt som en
livløs masse; blot labberne skalv endnu krampagtig,
og gabet aabnede sig, som om den gispede. Over
hele leiren knitrede geværskud, der overdøvedes af
fortvilede skrig af kvinderne og børnene. En svag
vind førte røgen hen mod floden.
»En har slidt sig løs! En har slidt sig løs!«
lød det blandt mængden. Ligesom en hjord for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
