Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
Der er hændt noget, som jeg aldeles ikke
ventede.
Jeg kom idagmorges for at afløse Marja Petrovna
hos Kusma. Hun mødte mig i døren, bleg, træt
efter en søvnløs nat og med forgrædte øine.
»Hvorledes er det med Dem, Marja Petrovna ?«
»Stille, stille!« hviskede hun. — »De maa vide,
at alt er forbi.«
»Hvad er forbi? Han er vel ikke død?«
»Nei, endnu ikke . . . men der er intet haab.
Begge doktorer ... vi lod kalde en til . . .«
Hun kunde ikke tale tilende for taarer.
»Tør tørst taarerne bort og drik lidt vand,
ellers vil De forurolige ham aldeles.«
»Det er det samme . . . Ret som han ikke
skulde vide det seiv ? Han vidste det allerede igaar
attes, da han bad om speilet; han skal jo snart blive
doktor selv.«
En anatomisals tunge luft fyldte det værelse,
hvor den syge laa. Hans seng var trukket midt ud
i værelset. De lange ben, det store iegeme, armene,
som laa udstrakte langs begge sider af legemet, af
tegnede sig skarpt under sengeteppet. Øinene var
lukkede, aandedrættet langsomt og tungt. Det fore
kom mig, at han var bleven magrere paa en eneste
nat. Hans ansigt havde antaget en uhyggelig jord
farve og var fugtigt og klamt.
»Hvorledes er det gaaet med ham.« spurgte
jeg hviskende.
Haand værkerforening
v
»Gaa og se . . . Kom, saa gaa vi’begge til
ham!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
