Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Husker Du, da Du var liden gut, da Du levede
med din fader i den afsides liggende landsby? Han
var en ulykkelig fader, din fader, og Dig elskede
han over alt i verden. Husker Du, hvorledes vi to
sad i de lange vinteraftener, han med sine regn
skaber, Du med din lille bog. Talglyset brændte
med en rød flamme, mattere og mattere, indtil Du
tog lyssaksen og pudsede det. Det var din forret
ning, og Du udtørte den saa rigtig, at fader hver
gang hævede sine øine tra den store forretningsbog
og med sit vante sørgmodige og venlige smil saa
paa Dig. Hans og dine øine mødtes.
»Se her, papa, hvor meget jeg allerede har
læst,« sagde Du og viste de gjennemlæste sider,
som Du holdt sammentrykket med fingrene.
»Læs, læs, lille ven!« sagde fader tilfreds og
fordybede sig paany i sine regnskaber.
Han tillod Dig at læse alt, fordi alene det gode
blev igjen i den kjære guts sjæl, tænkte han. Og
Du læste og læste uden at forstaa alt, men dog
opfattende billederne klart, omend paa din barnlige
maade.
»Ja, dengang syntes alt slig, som det var. Det
røde var ogsaa rødt, og ikke blot noget, som reflek
terede røde straaler. Dengang var der ikke for de
modtagne indtryk fuldtfærdige former — ideer, i
hvilke mennesket lægger alt det følte uden at be
kymre sig, om formen er god eller om den er revnet
og styg. Og hvis Du elskede nogen, saa vidste
Du, at Du elskede ham; der var ingen tvil derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
