Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
sammen. Shitkoft og jeg begyndte at slaa teltet
op; vi havde allerede reist teltstængerne; jeg holdt
i den ene ende, og Shitkoff slog med en stok telt
pælene i jorden.
»Træk haardere i, haardere, Michailijtsch!«
(Han havde allerede i nogle dage begyndt at sige
Du til mig.) Se saa ja . . .!«
I det samme øieblik hørtes bagenfor os en
underlig lyd af regelmæssige slag. Jeg vendte
mig om.
Jægerne stod i linje. Ventsel slog under hæst
skrig en soldat i ansigtet. Soldaten stod der med
dødblegt ansigt, geværet ved foden, uden at vove
at bøie sig at for slagene, og skalv over hele lege
met. \ entsel maatte, forat han skulde kunne faa
slaa med begge hænder vekselvis paa den høire
og venstre side, med sin uanselige krop bøie sig
ettei sine slag. Omkring taug alle; man hørte bare
slagene og den rasende officers hæse brøl. Det
sortnede ior mine øine; jeg gjorde en bevægelse.
Shitkoft forstod den, og af al magt holdt han mig i
frakkeskjødet.
Hold tast, haandløse djævel!« skreg han og
overøste mig med de værste skjældsord. »Er
hænderne borttørrede paa Dig, kanske? Hvad er
det, Du ser paa?«
Slagene haglede tæt. Paa soldatens overlæbe
og hage flød blod. Tilsidst faldt han om. Vensel
vendte sig, kastede et blik paa sit kompagni og
skreg;
»Hvis nogen understaar sig at røge i geleddet,
saa skal jeg prygle den kanalje endnu værre. Løft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
