Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
balkon viftede med huen og skreg »hurra«, hvilket
vi besvarede paa samme maade.
»De er gaaet over, de er gaaet over!« lød
stemmer omkring os.
»Tohundrede døde, femhundrede saarede!«
VIII.
Det var allerede mørkt, da vi steg ned af
skrenten, gik over en arm af Donau paa en liden
bro og marscherede henover en lav sand-ø, der
endnu var fugtig efter det nylig faldne vand. Jeg
husker lyden af bajonetterne, som klirrede, idet sol
daterne i mørket stødte mod hinanden, den huie
rullen af artilleriet, som jagede torbi os, den sorte
brede flod, lysene paa den anden side, hvorhen vi
den følgende dag skulde sætte over, og hvor der,
tænkte jeg, da vilde blive et nyt slag. Det er
bedst ikke at tænke, men sove, syntes jeg, og lagde
mig paa den fugtige sand.
Solen stod allerede høit, da jeg lukkede øinene
op. Tropperne, trosset og færgebaadene var sam
lede ved stranden; tæt ved vandet havde -man
allerede faaet opført battener og skansegrave for
skytterne; paa den anden side af Donau, paa den
bratte bred kunde man se haver og vingaarde, der
myldrede af vore tropper; bagenfor igjen hævede
sig høiere og høiere aaser, som skarpt aftegnede
sig mod horisonten. En tre verst tilhøire lyste
Sistovo med sine huse og minareter. En dampbaad
med en færge paa slæb satte den ene bataljon etter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
