Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66-
SELV-ANDEN PAA 86° 14’.
Den 13de december. En begivenhedsrig dag i vort
stille liv i isen. Igaaraftes begyndte pludselig alle
bikjerne at holde et frygteligt leven. Vi sprang op og
saa, at de alle var ude af sine huse og sad oppe paa
rækken, de som var nær ved den; alle var de bundne, og
alle gjøede de i en og samme retning. Vi kunde
naturligvis intet se i mørket; Mogstad og jeg troede dog at
høre skrig derude i kossene som af ræv. Bikjerne blev
ikke roligere udover natten heller. Det var ligesom de
ikke turde lægge sig til ro. Hver vagtmand havde det
samme at berette om deres urolighed, især de hunde,
som havde sine huse ved foden af halvdækket paa
styrbord side lige ved lænselemmen, der stod aaben til
passage ud og ind paa isen. De tre af hundene, som
stod nærmest lemmen, blev væk i løbet af .aftenen; vi
troede, det var derfor de andre bar sig, at de tre havde
slidt sig og kommet paa isen. Dette pleiede de nemlig
at gjøre. — Næste dag skulde Hendriksen og Mogstad
efter is til byssen et stykke væk fra skuten; de havde
ingen vaaben med sig. Kommen bortover isen, skimter
de i mørket en bjørn, som kommer mod dem under
stadigt slagsmaal med bikjerne. Bjørnen stævnede lige
paa dem, og det gjaldt at naa ombord, før den fik
kloen i dem. Det lykkedes saavidt for Mogstads
vedkommende, der var bedre kjendt i mørket, fordi han
før om dagen havde passet hundene mellem kossene
der; men Peder havde det nær gaaet galt med, da han
ikke var saa let tilbens med sine digre, tunge
seildugs-støvler. Da han havde sprunget et stykke, og han
troede, at bjørnen ikke var efter ham, vendte han sig
rundt og lyste med den lille lanternen, han havde i
haanden; men før han vidste ordet af det, var bjørnen
lige paa ham og hug ham i siden. Peder satte i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
