- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
67

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYVENDE KAPITEL.

67

vældigt brøl med bjørnemaalet sit og troede, han aldrig
skulde se lyset mere; han klappede dog hurtig som
tanken lygten i hovedet paa bæstet, der slåp taget og
satte sig yderlig forbauset paa sin bag og stirrede paa
Peder, der tog tilbens. Bjørnen tog sats igjen for at
gjøre det af med ham, som lempede lanternen efter
den, idet han sprang. Nu kom den frelsende engel i
form af en hund, der afledede bjørnens opmerksomhed,
og Peder slåp denne gang af dens klør. Bilejerne, som
hele tiden havde ledsaget legen med sin rasende gjøen,
var nu rundt den, lette og rappe, men dog ikke
hurtigere end bjørnen, der som et lyn rendte mod skuten,
hvorfra der nu knaldede skud i mørket. Det var
Mog-stad, der nu var kommet ombord og havde faaet fat i
Hansens karabin, der hang paa hyttevæggen. Peder
kom sig ogsaa ombord nu, forpustet, men ikke saaret.
Kuglen traf ikke i mørket, heller ikke et skud til, saa
gik mekanismen i uorden. Peder ramler nedover
kahytstrappen med sine tunge træsko, skrigende:
«Bjørnen høg meg i sia, patrona! patrona! skyd ’n, skyd ’n!»
Hansen, Jacobsen og Nansen griber bøsser og tørner
ud. Men nu vilde ulykken, at bøsserne ikke var
ganske færdige til brug, der stod dotter baade for og
bag; i mørket var det ikke godt at greie dette i en fart.
Der stod de, mens bjørnen lige ved skutesiden netop
havde slaaet en hund under sig. Imidlertid laa Peder
og rotede i kommodeskuflen sin og raabte paa patroner.
Blessing og jeg var nu ogsaa kommet paa dækket; jeg
havde mit gevær i fuld orden, og Jacobsen, som fløi
og ledte efter en hvalroslændse for at stikke den med,
raabte: «Skyd, skyd, der er den lige der, han dræper
bikjerne.» Jeg skimtede noget nedpaa isen og sendte
den hurtig efter hverandre tre skud, saa vi kunde høre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free