- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
206

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

men nu maatte det gjøres; vi maatte kunne byde raakerne
trods og give dem en god dag. Vi saa helst, vi kunde
faa meget aabent vand udover, saa vi kunde fare let i
vore kajaker istedetfor alt det andet slit.

Søndag den 2den juni heder det i dagbogen:
«Herregud det er pintseaften iaften, for os er det nok det samme
som en anden dag, søndag og mandag er lige. Ikke
kan vi i pintsen fryde os ved sommeren med sin
rigdom paa «alskens løv og blomster». Men herligt maa
det bli at faa se det igjen altsammen, at faa komme
hjem til det, en har kjært, frydefuldt over al beskrivelse
maa det bli. — Det er trist at ligge her og ingen vei
komme, det er trist at tænke paa, hvilken vei vi endnu
har at tilbagelægge, før vi kan komme til Spitsbergen
og der begynde at speide efter det skib, som skal føre
os hjem. Det er trist altsammen paa en dag som idag,
da jeg i tankerne ser dem fryde sig derhjemme i det
deilige sommerveir, prisende guds herlige natur. Det
er trist at være bunden her i isen da. Men:

«Om natten er aldrig saa lang,

det bliver dog morgen engang.»

Og morgenen kommer nok for mig ogsaa, selv om natten
blir aldrig saa lang. Du lyse, velsignede morgen,
velkommen skal du være!»

Tiden udover nu var en ond tid; det begyndte at
bli mer og mer spændt for os. Maden minkede daglig
og brændselen med, hundene svandt ind, slæderne var
endnu tunge, føret og isen blev værre og værre, dagene
gik, og intet land saa vi; men frem skulde vi.
Taal-modighed havde vi begge en portion af, og jamen blev
den sat paa prøve ogsaa. Jeg tror, læseren bedst vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free