- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
260

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

hulen, hvor det øvrige kjød laa; da vi var ved iskanten,
lagde jeg aaren under stroppen, tog bøssen og sendte
kuglen gjennem hovedet paa bjørnen, just som den tog
nogle hurtige tag for at komme iland. — Nu havde vi
dem alle tre, binnen laa længere øst paa stranden; vi
flaaede dem og lagde kjødet til vor øvrige beholdning.
Og saa krøb vi i posen og sov godt og længe de
retfærdiges søvn; vi havde ikke havt stor ro i det sidste,
men nu tog vi den hvile, vi trængte.

Vor kostbare hvalros laa fortøiet ved strandisen,
der hvor isbræen skyder sig helt ned i sjøen; der var
en lang smal bugt ind, hvor den laa godt og sikkert,
og hvor vi haabede, vi kunde faa den trukket op paa
land. Kjødet gjorde vi ikke regning paa, det var skindet
vi mest trængte til for at faa tag paa huset vort og saa
spækket til brændsel. Det var et brydsomt og surt
arbeide at faa flaaet hvalrossen. Vore kræfter og
redskaber strak ikke til at faa den paa land, vi maatte
flaa den i sjøen. Halvparten af en kjælkemei, som vi
havde med os, siden vi kuttede kjælkerne, kom nu og
senere til god nytte som spak. Med øksen hug vi tag
i isbræen for meien; en anden liden askebite, ogsaa af
en mei, hug vi ned, saa den laa fast i isen. I denne
gjorde vi fast den ene ende af vort juringstaug, den
anden trædde vi gjennem en strop, som vi skar i det
tykke hvalrosskind, og bandt den saa i spaken, herved
flk vi et slags talje og kunde udvikle større kraft. —
En af os maatte spake, medens den anden flaaede, og
paa denne maade gik det da omsider; men et
svine-arbeide af første rang var det at ligge ude paa den fede
hvalrosskrotten og kutte nede i vandet; klæderne vore
blev aldeles fulde af fedt, og intet middel havde vi til
at faa- dem rene med, men maatte bruge dem slig siden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free