- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
261

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

261

Medens Nansen kuttede i det tommetykke skind,
og jeg holdt paa med spaken, faar jeg se en
ualmindelig svær hvalros komme svømmende ind i den trange
viken lige ind til os for at se, hvad vi bestilte med
kameraten. «Se den der,» sagde jeg til Nansen. «Hurra
vi, her skal bli greier!» Nansen greb riflen, som stadig
er vor trofaste ledsager under arbeidet, spændte hanen
og stod færdig til at benytte anledningen, naar
hvalrossen vendte nakkeknuden til. Den var ikke det mindste
ræd, men mønstred os nøie og gav sig god tid; den
karen havde ikke været grei at komme ud for i kajak,
tænker jeg. Nu smaldt det. Den tumlede rundt i
vandet og blev liggende stille, men snart kom der liv i den
igjen. Nansen skjød, og paany laa den der bedøvet, dette
gjentog sig flere gange, 3—4 skud flk den, alle i hovedet,
endda holdt den paa at gaa sin vei, saa jeg maatte efter
flere patroner i hulen, efterat vi havde vrængt vore lommer.

Men omsider sluknede da ogsaa dens liv, den faldt
som et offer for sin nysgjerrighed. De er vist
overmaade nysgjerrige, disse dyr, og et skarpt syn lader det
ogsaa til de har. De kom undertiden helt ind paa
stranden til os, hagede sig fast i iskanten med sine
lange tænder og laa stille og gloede, til de var fornøiet.
Det var kanske ogsaa denne nysgjerrighed, som gjorde,
at de kjærtegnede kajakerne vore en gang iblandt, naar
vi roede. D.esværre var ikke vi oplagte til at sætte pris
paa disse kjærtegn, de var os for farlige.

Vi lod nu den gamle hvalros ligge og tog fat paa
den ny ankomne, der var meget større og federe, en
fangst, hvorover vi glædede os meget. Det tog flere
dage for os at faa flaaet disse bæster, men omsider gik
det jo; vi tog ogsaa kjødet af den sidste og lagde i haug
paa stranden og bredte skindene med spækket paa over.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free