>.¢ Fortale. Forholdene til sine Tjenere og ikke længer at lade sig beherske af dem. I det Øjeblik man har indset, hvordan det gaar til med Kredsløbet i Smag og kunstnerisk Forkjærlighed, saa véd man ogsaa, at det ikke retter sig efter Tingenes virkelige Værd — hvis man da ikke med Villie vil lukke Øjet til for Sandheden. Det er Barbarerne, som ere hildede i Øjeblikkets Tilstand og ikke ville se ud over den; og den, som det hændes med, er en Barbar, selv om han lever i en civiliseret Tid. At Grækerne i Oldtiden indsaa, at Tilstanden ikke var fast, men omrullende, det gav dem en langt større virkelig Magt og gjorde dem til Mennesker i en anden Betydning, end Barbarerne havde været det. Derfor skal Nutidens Realisme ikke leve i en blind Paastaaelighed og foragte Fortidens Idealisme. Den skal ikke forsmaa at lade sig belære af Pallas Athene, som var en meget intelligent Dame, uagtet hun ikke gjorde Toilette efter Nutidens Mode. Hun advarede den Helt, som var ovenpaa, og som saa sin Avindsmand i hans Fornedrelse, ved at henpege paa Tidens Omskiftelser: Da dette Du har indset, vil ej heller Du mod Guder tale noget overmodigt Ord, og heller ej hoffærde Dig, hvis Nogen Du i Haandkraft eller Rigdoms Fylde overgaar. Thi Døgnet trykker ned og hæver atter alt hvad jordisk er, dog elske Guder hver en Mand, som har et ydmygt Sind, den frække hade de. Det følger af denne Betragtning, at det ingenlunde har været min Hensigt med Bogen at bringe Sergel og Thorvaldsen paa Mode igjen. Deres Tid kommer nok igjen; men det maa vente. Jeg taler om det Værd, som de bære i sig selv; om hvad man kan finde i deres Kunst, og hvad man ikke kan finde i den, naar man med fuld Opmærksomhed giver sig af med den, ligegyldigt om den i Øjeblikket noteres højt eller lavt. Jeg taler om det Lys, der udstraaler fra den, hvad enten man behager at vende Ryggen eller Ansigtet imod den, ikke om den Glans, som udenfra falder over den.