Fortale. IX Sol op igjen, man sværmer for det, samler paa det, skriver dets Historie, og alle Snobber vide, at det er det, man nu skal beundre. Vel .er dets Glorie historisk, fjernet fra Nutidens øjeblikkelige Liv; men den har en egen blændende Friskhed efter Badet i den dunkle Glemsel, hvoraf det sidst er dukket op. Og det kan have straalet meget længe i fuld Anerkjendelsê, før det sidste Echo forstummer om, hvor skammelig det har været forurettet. Saaledes er det i vore Dage gaaet med den kjære, gamle Rococo-Stil. Efter dens dybe Vanry er den atter blevet Kjæledægge, Popularitetens Sol skinner huldsalig paa al dens gamle Forgyldning — og den holdt meget af Forgyldning, selv om den var mindre ægte. Hvis man ikke huskede paa Omdrejningens Lov, vilde det være et aldeles ufatteligt Fænomen, at vor Tidsalders Smag, der, naar den gaar sin egen Vej, er revolutionær-naturalistisk, glubende hensynsløs og uskaansom, er blevet saa udsøgt galant mod sin Bedstemoder, Rococostilen, der i sine unge Dage dansede Menuetter ved Hoffet, elskede Sminke, Skjønhedspletter og allehaande „Forziringer“, og vilde falde i Afmagt #n optima forma, hvis den kjendte vor Tids barske Væsen. Derimod ruger endnu Nattens Mørke over Ny-Klassicismen, over det, som man i Arkitektur og Dekoration kalder Ludvig den sextendes Stil og Empire-Stilen, netop det samme, som i Skulpturen repræsenteredes af Sergel, Canova og Thorvaldsen. Naturligvis kommer dets Tid nok igjen, den historiske Morgenglans vil ogsaa skinnè over det, og saa rykker Rococostilen atter længere tilbage i Belysningen og bliver maaske kun lidet synlig for det ubevæbnede Øje. Aller bagest rage de højeste Fjeldtoppe op, som Solens Straaler aldrig synes at skulle forlade. i Vistnok kan Ingen erklære sig uafhængig af denne Kredsbevægelse eller rent unddrage sig dens Magt: dertil er der altfor meget af en Naturlov i den. Men det gaar med den som med alle andre Verdenslove: saa længe de ikke ere forstaaede, virke de over Menneskene som ved en Trolddom, herske absolut over dem som Tyranner over Slaver. Indser man dem derimod, saa er Tryllekredsen brudt og dens Ord gættet; saa lærer man at gjøre