- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
XIII

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortale. XIII staaelse af ham. De Fremstillinger af Thorvaldsen, som man finder i Kunstner-Lexika, i Haandbøger om den almindelige Kunsthistorie eller Plastikens Historie, have ingen synderlig Betydning. Mere Opmærksomhed fortjene enkelte lejlighedsvis opdukkende Bidrag til hans Biografi (f. Ex. af Hagen, Kestner, Louise Seidler, Mendelssohn-Bartholdy i hans Breve). Blandt dem, der endnu sætte ham højt, findes Nogle, f. Ex. H.Riegel, som frit og frankt erklære ham for Tysker, hvorved der dog er den underlige Omstændighed, at han var henved halvhundrede Aar, før han betraadte Tysklands Grund, og aldrig var der anderledes end paa Gjennemrejse. Saa vidt som jeg har mærket, staar han nu i det Hele ikke højt for Tyskernes Betragtning, om end Gjenlyden af hans Berømmelse ingenlunde helt er hendød. Mærkeligt nok have Franskmændene vist langt større Interesse for ham i den senere Tid. I hans Levetid og de nærmeste Aar efter hans Død vare de i det Hele meget karrige med deres Anerkjendelse. I Følge deres egen Kunsts Traditioner havde de virkelig ogsaa et mere aabent Blik for hans Begrænsning, end i alt Fald Tyskere og Skandinaver kunde have; og det kunde ikke undgaaes, at de i hans Kunst og store Berømthed saa en Magt, der fremfor nogen anden maatte være farlig for deres eget kunstneriske Hegemoni, især i Perioden 1815—1830. Men efter at han var gaaet over til Historien, have de følt, at han indtog en meget betydelig Plads i den, og at de maatte give sig alvorlig af med ham, hvis de ikke vilde lade en slem Lakune staa i det alsidige Kjendskab til den virkelige Verden, som de stræbe efter. Anklagerne mod ham ere især blevne formulerede af hans Kunstfælle David d’Angers, hvis Bemærkninger nedenfor skulle omtales, senere af Charles Blanc og af Henri Delaborde. Det maa fra dansk Side højlig anerkjendes, hvor megen Fortjeneste Eugène Plon ved sit smukke Værk over hans Levned og Kunst har havt af at udbrede Kundskab om ham i den store Verden og fastslaa en sympathetisk og retfærdig Dom om ham. Plons Bog ` er naaet mange Steder hen, hvor man tidligere næppe kjendte mere til Thorvaldsen end hans Navn. Den har sikkert ogsaa et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free