4 Kunstens Fremstilling af Mennesket. kunne føre den almene Opfattelse af Sagen bestemte Skridt videre, saa har han jo ingen Opfordring til at tale til Publikum. Hvad der har ført mig ind paa dette Æmne, er en større og omfattende Plan til en Fremstilling af, hvorledes Billedkunsten — Maleriet saa vel som Skulpturen — under Historiens Forløb har opfattet og skildret Mennesket, altsaa først og fremmest det ydre Menneske og det indre Menneske igjennem det ydre). En Billedhugger af Sergels Rang har sin givne Plads i denne Historie og kan ikke forbigaas i den, aller mindst af en Nordbo, som har saa nær til Indtryk af ham og Kundskab om ham. Jeg overser ikke, at dette Synspunkt nødvendig maa gjøre sig mere eller mindre gjældende ved enhver Behandling af Plastikens Historie, og at det ogsaa har gjort sig gjældende hos dem, som tidligere have skrevet om Sergel; men jeg tror, at man, ved bestemtere at opfatte ham, saa vel som andre fremragende Kunstnere, som Led i denne Udvikling, i flere Henseender faar et bestemtere Syn paa hans Betydning og tillige Midler til en nøjere historisk Belysning af enkelte af hans Værker. Man kalder hans Kunst „Plastik“ eller „Skulptur“ og behandler den som et Led i den historiske Udvikling af dette særlige Fag. Men disse Fagbenævnelser angaa dog egenlig kun en særegen Fremstillingsmaade, en særegen Form af Billeder; de sige intet om Fremstillingens Indhold, om Opgaven, Gjenstanden for Kunstnerens Tagttagelse, Studium, Skildring. Hvilken Livsinteresse ligger der bagved dem? Hvad er den egentlig bevægende Kraft i denne noble Métier? Drives den kun som en vanemæssig Syssel, der nu engang — med Ret eller Uret — regnes med til en højere Kulturs Tilbehør? Hvad har da oprindelig givet den denne Plads i Kulturen, og hvorfor er det saa magtpaaliggende for Menneskeheden at den bevarer den? — Svaret herpaa er let nok at give: Skulpturen er intet andet end et Udslag af Menneskets Interesse for den organiske Skikkelse, og først og sidst for Menneskets egen Skikkelse og dens Ideal. Naar Sergel nævnes blandt Skulpturens Reformatorer, saa beror det vigtigste; det mest afgjørende herved paa, at han havde et nyt Blik paa Mennesket og forstod at gjennemføre denne Opfattelse i sin særegne Kunstform. 3) Brudstykker, henhørende til samme Foretagende, har jeg meddelt i forskjellige Samlinger og Tidsskrifter.