~ Kunstens Fremstilling af Mennesket. 5 Som Fremstilling af Mennesket er Billedkunsten et integrerende Led i Menneskehedens Arbejde paa alsidig Opfattelse af det Menneskelige, dens Arbejde paa Selvbevidsthed. Hvor Billedkunsten ikke udfører sin Del af dette Arbejde, der mangler den menneskelige Selvbevidsthed et af sine Organer. Dette maa nu netop siges at have været Tilfældet saa vel med den svenske Nation som med Nordens øvrige lige indtil det Slægtled, som Sergel tilhørte, og hvis største Kunstner han var. Det skandinaviske Norden ligger saa fjærnt fra de lykkelige Himmelegne, hvor Mennesket først var faldet i undrende Henrykkelse over sin egen Skikkelses Herlighed, og i Kraft deraf havde skabt Billedkunsten, hvis Tradition derefter fra Middelhavets indre Hjørne af langsomt, stødvis, med afvexlende Pauser og Fremarbejde havde fortsat sig ad mange underlige Veje, men især dog langs med Evropas Kystlarnde. Sagen havde alligevel haft sin Forhistorie i Norden, som det er værdt til en Indledning at kaste et Blik paa, saa meget mere som det med Rette kan gjøres i al Korthed. Man kan vel med en vis Føje sige, at den tidligere Kunst i Norden ikke er den rette Indledning til Sergels Kunst, fordi denne fik sin egenlige Fart og Retning ved ct nyt Forhold til den almindelige evropæiske Tradition; men paa den anden Side fik dog selve Overgangen fra det, som han kom fra i Norden, til den sydlandske Tradition, hvis Kilder han øste af, en særegen bestemmende Indflydelse paa hans Kunstnerliv. Desuden har en Traad af Nordens Aandshistorie vel altid Krav paa Nordboens Opmærksomhed. Hvad fandtes der da tidligere her oppe af Billeder af Menneskeskikkelsen ? — Meningen er naturligvis ikke her at gjennemgaa alt, men kun at paapege de vigtigste Omvexlinger i Skjæbnen, som denne Sag havde gjennemgaaet i Nordens Lande, i.det jeg mest holder mig til Exempler, som ved mine Besøg ved Nordens vigtigste Kunstmonumenter og Samlinger have forekommet mig som de _ mest betegnende. f l; I det Tidsrum, da Edda-Sangene digtedes — hvornaar det har været, skal jeg ganske henstille til de norske Lærde, uden at jeg derfor lover at ville tro dem —, vare Nordboerne visselig saare modtagelige for Indtrykket af den menneskelige Skikkelse, baade