- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
9

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romansk og gotisk Kunst. 9 og vantrevne Væxter, der for tidlig ere udplantede under en umild Himmel og i en mager Jordbund, forholde sig til den samme Art, hvor den gror frodig i sit naturlige Hjem. — Af alt, hvad jeg kjender af den romanske Billedkunst i Norden, fortjene Skulpturerne paa visse gotlandske Kirker fra Periodens seneste Tid, omtrent Aar 1300, den største Opmærksomhed. Der er paa denne Ø en Rigdom og Frodighed i den til Bygningskunsten knyttede — og derfor sikkert paa Øen selv udøvede — Billedhuggerkunst, som næppe noget andet Sted i Norden. Reliefferne paa Stänga Kirkes sydlige Mur udenom Portalet (Kristi Opstandelse, Kongernes Tilbedelse, Bespottelsen, Nedtagelsen af Korset) have meget dramatisk Liv og Kraft, ja endog en egen energisk Voldsomhed i Udtrykket, f.Ex. de to raa Karle, der spytte paa Jesus i Billedet af Bespottelsen. Figuren af Kristus, der staar op af Graven og med sin ene Haand smøger Ligklædet af sig, er ganske storladen — men man maa blot ikke se for nøje efter den svære Hudfold tværs over Maven eller den meningsløse Form af Ribbenene. Det, som virkelig er godt — og tillige nyt, paa første Haand godt — i Middelalderens Kunst, er ikke Figurerne, men det, som ligger imellem dem, deres indbyrdes symbolske og dramatiske Forhold. Dette kan, som i de ovennævnte norske Træskæringer, være givet paa en mere udvortes pantomimisk Maade; det kan ogsaa, som i flere af de kristelige Billedværker, være givet gjennem en virkelig dybtgaaende og gribende Antydning af Udtrykket, der dog slet ikke hehøver at være baaren af nogen virkelig Forstand paa Figuren eller Følelse for dens Skjønhed '). I den gotiske Stils Periode kappes Norges Vestland međ Gotland, ja overgaar det maaske endog i Rigdom og Interesse. Om det end ikke giver nogen smigrende Forestilling om Nordens selvstændige Initiativ, saa er det sandt, at de bedste Frembringelser findes paa de yderste Udkanter, som laa mest aabne for fremmed — 1) Exempler herpaa fra en noget senere Tid ere de udskaarne Korstolsrelieffer i Lunds Domkirke og (endnu senere) i Roskilde Domkirke. Om de sidstnævnte se J. B. Løfflers Afbildninger af Reliefferne over Korstolene i Roskilde Domkirke, med Text af mig; Kjøbenh. 1880. Reliefferne i Lund fortjente forøvrigt bedre at udgives end de i Roskilde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free