10 Gotisk Kunst i Norge. tysk eller engelsk — Indflydelse. Saa vel paa Trondhjems Domkirke (Vestfaçaden) som paa Gotland finder man Helgenstatuer, der høre til det smukkeste Middelalders-Arbejde, man kan se, men i hvilke der rigtignok næppe skal kunne paavises noget som helst Træk af national nordisk Karakter, af noget, som gaar ud over den udenlandske Tradition). Mere national Interesse knytter der sig til. de mange, til Dels store og fortrinlige Hoveder, som have været anvendte saa rigelig i den arkitektoniske Udsmykning af det norske Vestlands ypperste Kirkebygninger: Stavangers og især Trondhjems Domkirker.. Disse Hoveder ere ikke Idealer, men aldeles aabenbart Portrætter; endog de, som vrænge Ansigt og række Tunge, gengive tydelig nok virkelige Personers: Træk. Staa vi virkelig her Ansigt til Ansigt med hin Slægt af dristige, højnæsede, skarpøjede norske Høvdinger og Prælater, hvorom Sagaerne mælde, og bevare de lystige Vrængebilleder Fysiognomiet af den arbejdende Stand, som nok turde gjøre Spøg med hinanden indbyrdes? Det tør herved dog ikke ganske lades ude af Betragtning, at den arkitektoniske Anvendelse af saadanne Hoveder til Kragstene eller desl. ligesom de vest-norske Kathedralers Arkitektur overhovedet er overført fra England, af engelske Bygmestre og Arbejdere, og at man altsaa maa regne med den Mulighed, at nogle af disse Fysiognomier mere gengive os engelske end norske Typer?). Men Hoved fra Trondhjems Domkirke. 1) Som en lille Perle i sin Slags skal jeg tillade mig at fremhæve den Alabastfigur i halv naturlig Størrelse af den hellige Barbara, som fra Domkirken i Visby er kommen til „Gotlands Fornsal“, det interessante lille lokalhistoriske Museum i Visby, som er samlet og styres af Dr. P, A. Säve. Den synes at hidrøre fra det 14de Aarhundrede; Hovedet har denne Periodes milde, abstrakte Type; Hænderne og Klædebonnets Foldekast ere gennemførte med den glædeligste kunstneriske Finhed. ?) Om den engelske Kunsts Anvendelse af slige Hoveder se: Schnaase, Gesch. der bild. Künste, 2te Aufl.. V, 606 ff.