99 Rokokostilen i Sverig. ikke at granske over, i hvilken Aand den nøgne Figur — overfladisk behandlet, som den er i disse Billeder — er bleven forstaaet. Det blev endog Diderot !), som paa ingen Maade var snærpet, for stærkt; han slutter sin Kritik over Boucher, som man skulde tro vilde have knust ham for bestandig, med den Bemærkning: „Dette Menneske tager kun Penselen i Haanden for at vise mig den Slags Ting, som jeg vistnok holder meget af at se, men som jeg ikke kan fordrage, at man viser mig.“ Og for Franskmanden i hans eget Hjem har denne Kunst maaske endda været uskyldigere end for Nordboen, for hvis nedarvede Skik og Sæd den var fremmed. At Diderots Karakteristik netop rammer Sagen, kan man se af saadanne Titler paa Billeder af Boucher fra Tessins eget Efterladenskab : „En paa Ryggen liggende, sovende, nøgen Kvinde“, „en sovende, halvt paa Siden liggende, nøgen Kvinde“, „en Dame ved sit Toilette“, „et Fruentimmer, som lader sig snøre“, „en Pige, som søger Lopper i Barmen“, „en Pige, som binder sit Strømpebaand“, o.s.v. Atter ved Tessins Virksomhed fik det svenske Hof, som saa mange andre Hoffer, sit „Skjønheds-Galleri“ af Hoffrøkener. Og hvor denne franske eller forfranskede Kunst var ideal og malede Mythologi, synes Kunsten, nøjere sét, ogsaa al have bestaaet i at „historiere Hoffrøkenerne“ °), 9: male dem som Venus eller Leda i mythologisk Mangel paa Kostyme. Medens den svenske Kritik aabent og skarpt dailler visse Træk i Sergels Kunstnervirksomhed, som aldeles utvivlsomt hidrøre fra alt det Væsen, vi her have skildret, synes den at behandle C. G. Tessin, hvis Fortjenester næppe alle ere lige priselige, gjennemgaaende altfor hensynsfuldt ?). Det attende Aarhundrede var den overfladiske Civilisations Periode. Ved det smittende Exempels Magt — i Kraft af Formelen 1) Diderot, Essais sur la peinture; an IV de la Republique, p. 174. ?) Estlander, De bild. konst. hist., S. 451. 3) Jfr. de righoldige Oplysninger om Indkjøb, Samlinger o.s.v. i Frederik Sander’s Nationalmuseum, I, især Bilag 2, Fortegnelsen over Tessins Efterladenskab. Fremdeles G. Gøthe, Nationalmusei tafvelsamling. Om Tessins specielle Ærinder til Boucher findes hos Edm. & Jules de Goncourt, L'art du diz-huitième siècle, I. S.195, et on dit, hvis historiske Værd jeg ikke kan bedømme.