- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
23

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunstakademierne i Norden. 23 So ein Ding muss ich auch haben — imdvindes med paafaldende Hurtighed, der i de fleste Lande lettes ved absolutistisk Regeringsform, store Omraader af Europa for den moderne Civilisation. Der gik en stor Sædemand hen over Landene med alle Slags Frø i sin Pose: om Sæden faldt ved Vejkanten eller i Grøften eller i god Jord, det maatte Fremtiden vise. Til de Ting, der udbredte sig efter lignende Love som Farsot, hørte Kunstakademier: den Kjendsgjerning. at der i Løbet af henved 30 Aar, mellem 1752 og 1781, stiftedes eller fra Grunden af reorganiseredes mindst 18 Akademier i Europa, fra dets ene Ende til den anden, er mere oplysende end alt andet med Hensyn til, hvor lidet der ved Stiftelsen af disse Institutioner var Tale om en forud given Trang til dem i Nationen). Flere Steder, saaledes ogsaa i de tre nordøstlige Hovedstæder, Kjøbenhavn, Stockholm og St. Petersborg, stod denne Epidemi i Forbindelse med en anden, som gik ud paa at oprejse kongelige Rytterstatuer, i hvilken Anledning der til enhver af disse Hovedstæder omtrent samtidig indkaldtes en anset fransk Billedhugger: en saadan Vidundermand, der ogsaa lod sig særdeles godt betale, fik en afgjørende Indflydelse paa Ledelsen af det nye Akademi, der dreves aldeles paa Fransk. Danmark fik for sine dyre Penge den talentfuldeste af disse Kunstnere, Saly — eller i hvert Fald den bedste Rytterstatue; Rusland fik ogsaa en Mand, der baade som Kunstner og som Kunst-Theoretiker fortjente sit store Ry, nemlig Falconet; Sverig, der i J. Ph. Bouchardon havde vundet en dygtig Billedhugger, kjøbte efter hans Død „Katten i Sækken“, som man siger, og indkaldte den ringe begavede P. H. L’'Archevesque, Autor til den stive og kjedsommelige Rytterstatue af Gustaf Adolf og til den staaende Figur af Gustaf Vasa, der ser lige saa imponerende ud som en af de fire Konger i et Kortspil. Til et Akademi hørte regelmæssige Studier efter den levende Model, Forelæsninger over Anatomi og en Samling Afstøbninger 1) Den udførligste Oversigt, som dog trænger til at suppleres, findes — saa vidt jeg véd — i Sulzers Allg. Theorie der schönen Künste, 2te Aufl., I (Leipzig 1792), S. 13 ff. — Uansét de ældre italienske Akademier, kan det her være af Interesse at mindes, at Typen for de moderne Institutioner af denne Art, Akademiet i Paris. stiftedes 1648. Derefter fulgte, for kun at nævne de vigtigere, Berlin (1694), Wien (1704), Stockholm (1735, reorganiseret 1768), Madrid (1742), Edinburgh og Kjøbenhavn (1754), St. Petersborg (1757) London (1768), Brüssel og München (1770), Turin (1777).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free