94 Kunstakademiernes Betydning. over Antiker — altsaa Studium af den menneskelige Skikkelse dels i dens naturlige Virkelighed, som den umiddelbart viser sig for Øjet, eller som den viser sig i sin organiske Sammenhæng for en videnskabelig Analyse, dels i dens reneste kunstneriske Forherligelse og Idealisation. Frasét Arkitekturen, som er en Kunst for sig, maa Akademierne netop væsenligst opfattes som Midler til at ophjælpe det kunstneriske Studium af Menneskefiguren, hvor det var kommet i Forfald (f. E. i de italienske Skoler), eller til at akklimatisere det i Lande, hvor det aldrig havde hørt hjemme. Sulzer, som udarbejdede sin Theori netop i den Periode, da Grundlæggelsen af Akademier hørte til Dagens Orden, siger, at „Ungdommen undervises dér i alle Tegnekunstens Dele, fortrinsvis dog i sammes vigtigste Del, Tegningen af den menneskelige Skikkelse; deri bestaar nemlig det væsenligste saa vel af Malerens som Billedhuggerens eller Sten- og Stempelskærerens og Kobhberstikkerens Kunst, hvorfor Akademiet paa én Gang er en Skole for alle disse Kunstarter“. Deraf kan man dog ikke slutte, at Akademiernes Grundvold yar lagt paa en klar Indsigt i den humane Betydning af dette Studium. Formaalet opfattedes i mere ubestemt Almindelighed; det gik, for at benyttte den gyldigste Autoritets, Kong Ludvig den Fjortende’s egne Udtryk, ud paa, at man skulde elske og pleje Maler- og Billedhuggerkunsten som une noble vertu, une noble profession, som kun Uvidenheden kunde sammenblande med det lavere Haandværk, men som i Virkeligheden hørte til en Stats rigeste Prydelser, og som især viste sin Dyd ved at smykke /es maisons Royales med sjældne Værker til glorværdigt Minde om de store Konger?!). For en saadan Betragtning har Studiet af Menneskefiguren vistnok -kun været et Middêl for Kunsten, noget, som de unge Kunstnere maatte svede over at tilegne sig i et Akademis beklumrede Sale, før de kunde plukke deres Lavrbær ved store allegoriske og historiske Kompositioner i les maisons Royales. Om Akademierne skulde bære den Frugt, at en Elev fandt sig tilfredsstillet ved Studiet af Figuren for dets egen Skyld, saa betragtedes dette formodentlig mere som en individuel Tilfredsstillelse for ham selv. Og dog har dette været Hovedpunktet for mangen stor Kunstner. Om 3) Se Ludvig XIV’s aabne Breve af 28 Decbr. 1653 og 23 Juni 1655 hos Vitet, L'Académie Royale de peinture et de sculpture, Paris 1861.