- Project Runeberg -  Sergel og Thorvaldsen. Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling af Mennesket /
26

(1886) Author: Julius Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 Sergel. Ungdomstid. han opholdt sig 3 Maaneder og vandt en Medalje. Her arbejdedes han altsaa yderligere ind i den franske Opfattelse af Figuren. Men i Paris maa han i hvert Fald ogsaa have lært Antiker at kjende i Original og i Afstøbning, og først og fremmest dem, som af denne Periode skattedes højest: Laokoon, den belvederiske Apollon, den Mediceiske Venus; hvor megen Lejlighed han har haft dertil i Stockholm, synes at være et uopklaret Spørgsmaal: de tidligere Sendelser af Afstøbninger have maaske været magasinerede i Kjældere hele hans Ungdomstid igjennem. Naar Franzén i sin Mindetale over Sergel) antyder, at Antikerne allerede i hans Ungdom lod ham ane en højere Fuldkommenhed, end han havde fundet hos de moderne Franskmænd, da er dette i alle Henseender troligt nok; men det kan knap nok siges ' at stille ham over Tidens herskende Smag?). Uden Tvivl har enhver Kunstner, som han talte med — ogsaa de franske, iblandt dem hans Lærer L'Archevesque —, talt om Antiken i de højeste 'Toner. Det gjorde allerede de Mestre fra det 17de Aarhundrede, der synes os at staa Oldtidens Stil aller fjærnest, som Rubens og Bernini; og Kjendskabet til Oldtidens Kunst var bestandig voxet op til større Omfang og Magt. Den franske Kunst-Litteratur fra det 18de Aarhundrede viser tydelig nok, at man ogsaa dêngañg studerede Antiken, paa sin Vis dannede sig efter den og sikkert mente om sig selv, at man ikke var,saa daarlig antik endda. I Henseende til Forstand paa Antiken som Efterligning af Naturen i dens Enkeltheder havde Rokokotidens Billedhuggere skarpe Øjne og respektabel Kundskab. Og hvad det indre og sjælelige angaar, stak den vist nok dybt i Unatur; men den manglede ikke en vis antik Hjemmel for sit Blik paa det menneskelige, idet den fæstede Øjet paa den senere Oldtids Plastik, hvis „moderne“ Væsen ved de sidste Aars Opdagelser i Pergamon atter er traadt saa stærkt frem for Bevidstheden. ) Svenska Akademiens handlingar, vol VII, S.338 ff. ?) Franzéns Bemærkning om, at Sergel i sin Ungdomstid ogsaa har indhildt sig, at Michelangelo havde bragt Kunsten til endnu højere Fuldkommenhed end Antiken, har kun ringe Betydning, aldenstund Sergel, som det ogsaa fremgaar af Franzéns Ord, intet virkeligt og hjemlet Indtryk kunde have af Michelangelo. Dennes to berømte „Fanger“, som nu repræsentere ham saa mærkelig i Louvre, fandtes vel i Paris under hans Ophold dér, men i privat Eje og sandsynligvis rent utilgjængelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free