Studier efter Carracci og Rafael. 45 bage for Carracci i udbredt Navnkundighed og historisk Indflydelse, saa beror det ingenlunde paa ringere Studier eller ringere Evner. Hvad det sjælelige Indhold angaar, er Sergel i disse Skitser aldeles gaaet ind paa den drøje og lidet ophøjede Sanselighed, som findes i Carracci’s Malerier ikke mindre end i Bortførelses-Grupperne. Dette gjælder især om „Venus och Anchises“. Af saadanne Renaissance-Traditioner er ogsaa Gruppen af Mars og Venus fremgaaet. Den knytter sig paa den ene Side til dem — Mars og Venus ere jo ogsaa et mythologisk Elskovspar —, men paa den anden Side til den nye, mandig-ethiske Opfattelse af det Homeriske Helteliv, som vi omtalte i Anledning af Diomedes-Statuen. Mars forsvarer sin Byrde i lignende Aand og med lignende Udtryk, som Diomedes forsvarer sin. Der fremkommer saaledes i Heltens Forhold til Kvinden en vis nobel Ridderlighed, som vel egenlig ikke er læst ud af Homer eller overhovedet af Oldtiden, men som forholder sig til Aanden i Renaissancens erotiske Grupper som Menneske til Dyr. Dermed forliges meget vel, at der i den Maade, hvorpaa Mars tager Venus i sine Arme, er et Minde om sanseligt Elskovsforhold. Naar Sergel meddeler, at han tegnede efter Rafael, mener han — om ikke udelukkende, saa dog vistnok fornemmelig — Freskomalerierne af Amor- og Psyche-Sagnet i Farnesina. Saa vel i det sent-antike Sagn som i Rafaels Malerier mødte han en mere romantisk og spiritualistisk Aand end i de Carracci’ske Motiver — en Aand, der ogsaa i det hele taget er fremmed for den antike Plastik. Fra denne Side er han bleven tilskyndet til to Gruppe-Kompositioner. Først til en Gruppe af Gudernes Sendebud Merkur, som henter Psyche op til Olymp som Amors Brud, efter at al hendes Kval og Møje paa Jorden og i Underverdenen er overstaaet. Det er et af de Motiver af Sagnet, som Rafael har malet. Sergels Skitse knytter sig tydelig til Rafaels Komposition og giver i Psyches Bevægelse og Mine en lignende Følelse næsten af Andagt i Forhold til den forventede himmelske Lyksalighed, som den, der giver Rafaels Psyche noget af en himmelfarende Madđonnas ÜÚdtryk.