Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Sergel.
Dette er vel en Uselvstændighed fra Sergels Side; derimod har
han ikke fulgt sit Forbillede i Henseende til Figurstilen, der er
noget lettere end hos Rafael. Kompositionen er i det hele ikke
heldig, og forefindes ogsaa kun i Skitse. Den beviser i alt Fald,
at Sergel ikke principielt havde noget imod svævende Figurer,
udførte som Statuer.
Det andet Motiv, som han behandlede, findes ikke blandt
Rafaels Freskomalerier, men førte for Sergels Vedkommende til et
af hans betydeligste Værker, endog til det af alle, som har størst
Lod i hans Ry og i den almindelige Opfattelse af ham. Det er
Amor, som forlader sin Elskede. Den skjæbnesvangre Oliedraabe
fra Psyches Lampe er falden paa hans Skulder; han er vaagnet
og har set Psyche ved sit Leje med Dolk i Haand. Hans
Forbitrelse kjender ingen Grænser: nu skal alt være brudt imellem
dem, hvor meget hun end klynger sig til ham og trygler ham om
at blive.
Den første lille Skitse til Gruppen, som Nationalmuseet
bevarer (Nr. 487), viser Amor gaaende bort. Psyche har kastet sig
paa Knæ ved hans Side, og med en Iver og Angst, som om hun
vilde skrige, slynger hun sin ene Arm om hans Ryg og lægger den
anden paa hans Bryst for at holde ham tilbage; men han vender
Hovedet bedrøvet fra hende og gjør sig døv for hendes Bønner;
med højre Haand tager han om hendes Arm for at skyde den
bort, medens Bevægelsen af hans venstre Haand udtrykker et nej,
et uigjenkaldeligt forbi. Udtrykket i begge Skitsens Figurer er
følt med stor Inderlighed og Styrke, og Sammenstillingen mangler
ikke Skjønhed; men Kunstneren har med Hensyn til Figurernes
indbyrdes Størrelses-Maal enten været altfor flygtig eller ogsaa for
meget villet følge Traditionen om, at.Amor var et Barn, hvilket
jo ikke passer til hans Elsker-Rolle: Psyche vilde være mindst et
Hoved højere end han, hvis hun rejste sig.
Dette er rettet i den næste Skitse (Nr. 488). At Psyches
Figur her er bleven mindre, medfører, at hendes højre Haand ikke
naar Amors Bryst, men hans Underliv, og at Amor ikke tager
hende om Armen, men lægger sin Haand ovenpaa hendes ligesom
for at trykke den bort. Medens paa den første Skitse et
Klædebon helt tilhyllede Psyches Underkrop og Ben, er hun her helt
nøgen, kun fra hendes venstre Arm flyder der et Lagen ned. I
hendes Figur er Udtrykket nu blevet noget svækket; i Amors er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0064.html