Gruppen af Amor og Psyche. 49 Derimod forekommer hans Bevægelse, især som den er given i Benenes Stilling, mig lidt uheldig. Det ser for meget ud, som om han løber og vil blive trøstig ved at løbe lige ud, som en Soldat paa en Fælled. Sergels Mening har vistnok snarest været, at han skulde begynde at svæve opad til det olympiske Hjem. Men det er ikke tydelig udtrykt. Det kunde maaske have hjulpet noget — og ikke gjort Skade i Linjerne — hvis Vingerne, som ñu ere sænkede, havde været mere løftede og udslagne. Grunden til, at de ere sænkede, ligger i alt Fald for en Del i mekaniske Hensyn til Marmoret: deres nederste Rande ere arbejdede sammen med det lange Klædebon, som flyder ned bagved Figurerne. Gruppens endelige Gjennemførelse, der forøvrigt ikke kan henregnes til Sergels første Ophold i Rom, er i højeste Grad elegant og fuldendt, og viser —- hvad der bekræftes af Ytringer i Sergels Breve — at han lagde stor Vægt paa Behandlingen af Marmoret. Deri bestaar efter hans Mening Billedhuggerkunstens Metier, som skal tages med Alvor: man maa opnaa at behandle Marmoret med samme Lethed som Leret, og den strænge Fordring til Arbejdet i Marmor, at man ikke efter Behag kan gjøre om, uddanner Formgivningen — kort sagt, man er kun Billedhugger paa denne Betingelse. Heri slutter Sergel sig endnu ganske til den italienske Billedhuggerkunsts Tradition, lige fra Michelangelo til Canova, og til den franskes, fra hvilken han selv var udgaaet; men heri staar han i Modsætning til de fleste efterfølgende germaniske og nordiske Nyklassikere, som ikke synderlig interesserede sig for, næsten havde en vis Sky for den yderste tekniske Fuldendthed. Gruppen udmærker sig ogsaa ved et meget delikat Valg af de ungdommelige Former i Amors og Psyches Legemer: hvad Skjønhed i Legemsformerne er, det har han forstaaet, til Trods for nogen anden Mand fra Norden, Thorvaldsen ikke undtagen. Men i Formgivningen hører dette Værk dog ikke til dem, som vække størst Interesse. At Sergel har benyttet den skjønne antike Antinous-Type til Amors Hoved (hvad ogsaa andre have bemærket), skal ikke lægges ham til Last; men det staar i Forbindelse med en vis Overvurdering af den romerske Kejsertids højst elegante og blændende, men i Formens Behandling dog noget tomme Marmor-Arbejder. Det samme kan skjønnes i den umaadelige Respekt, som han nærede for den belvederiske Apollo; men det er paafal- dende hos en Mester, der kunde fremdrage en saadan ægte Ind- 4.