50 Sergel. holdsfylde i Formen, som han har gjort i Faunen og i Mars. Sergel synes at have vaklet imellem to meget forskjellige Idealer af plastisk Behandling, af hvilke det ene, som han selv maaske netop har betragtet som det mest „ideale“, for meget har bestaaet i en vis drejet og afrundet og filet og poleret Fuldendthed, en skinnende Overflade, i hvilken Formerne fremtræde noget udvortes fra sammensmeltede. Men Sergel havde jo heller ikke det Korrektiv for sin Formfølelse, som Verden senere har faaet i Levningerne af den ældre græske Plastik. III. I 1778, da L'Archevesque af Sygelighed nødtes til at opgive sin Stilling i Stockholm, hjemkaldte Kong Gustav III Sergel for at fylde hans Plads. T Hjemmet ventede der ham adskillige af Livets Goder: Venners Omgang, Kongegunst, Embeder, Æresbevisninger, maaske endog Bestillinger. Men Sergel vaandede sig alligevel ved at forlade Italien og synes at have bedt om at blive, som En, der beder for sit Liv. Han skal have gjort det rørende Tilbud, aarlig at hjemsende fra Rom en stor Statue, hvis han maatte faa Lov at blive. Endnu i sine seneste Aar, i et af Brevene til Bystrøm, kalder han Rom „Kunstens eneste sande Hjem, hvor Kunstneren bør fødes (—!), leve og dø, og hvor han nyder den højeste Kunstnerlykke: den, ej at kunne. gjøre et Skridt uden at finde en vis fornuftig Grund for sine Drømme om at være Kunstner — thi alle Evropas andre Lande ere barbariske.“ Men hans Bønner og Ønsker hjalp ikke. | Som Sergel tænkte i denne Henseende alle de Mænd fra denne Side af Alperne, som havde Lod i de Interesser, han repræsenterede. Winckelmann fik Spleen, da han efter en halv Snes Aars Ophold i Rom gjensaa Alperne og Tyrols Huse med de spidse Tage. Da Carstens engang havde naaet sit Livs Maal i Rom, kunde ingen Magt faa ham derfra igjen: lige overfor Kongen af