Han hjemkaldes til Sverig. 53 Dertil kom en Ærgjærrighed af en høj og ædel Art: hans Studier og Geni havde staaet deres Prøve paa den største Skueplads og lovet ham et uforglemmeligt Navn i Menneskehedens Historie. Og nu, medens han paa Højden af sin Kraft stod midt i Kampen, vel vidende med sig selv, at han kun stykkevis havde naaet det Maal, som foresvævede ham, kaldte hans Fødeland og Konge ham tilbage til Uvirkeligheden, hvor Betingelserne svigtede og Forstaaelsen manglede. Det saa ud som en Forfremmelse, og var vel ment saaledes; men Sergel maatte føle, at det var en Degradation. Blandt alle Livets Tragedier er det en af de bitreste, naar de store Opgaver blive unddragne den store Kraft. Han skulde faa at føle, hvad han hidtil næppe havde havt Opfordring til at tænke over: at Syden holdt fast ved sin Prioritets-Ret til hine Interesser, som han havde. viet sit Liv. Syden kunde vel trænge til et friskt Tilskud af Kræfter fra nye Nationer; men dermed vare Interesserne paa ingen Maade flyttede fra Syd til Nord. Kampen for slige Opgaver hører ikke til dem, i hvilke der flyder Blod; men dog gaar meget Liv til spilde i den, og megen Smerte voldes. Og endnu den Dag i Dag, hundrede Aar efter Sergels Blomstringstid, kjæmpe, til Trods for Thorvaldsens Museum og Sverigs Nationalmuseum, Virkelighed og Uvirkelighed med hinanden paa denne Valplads. Den geniale svenske Tænker, som senere kom til at staa Sergel saa nær, Ehrensvärd, havde gode . Grunde for sin Pessimisme med Hensyn til Opgavens Vilkaar blandt os „Skyther“ i Norden. Hans skarpe og strænge Blik gjennemtrængte Uvirkeligheden. Hjemvejen fra Rom lagde Sergel over Paris, hvor han opholdt sig 8 Maaneder og lod sig agreere i det franske Akademi — et Bevis for, at Opholdet i Rom ingenlunde havde fjernet ham saaledes fra den franske Kunst, at han ikke vedblivende skulde anerkjende Paris som det moderne, aktuelle kunstneriske Livs Hovedsæde. : Imidlertid er det dog strax et nyt Tegn paa en vis tilbagegaaende Bevægelse i Sergels Kunstnerliv, at han som den nye Tids Mand selv stiller sig til Doms for den ældre Slægt. Medens han