56 Sergel. ligheden eller Antiken. Men det kan da ogsaa sikkert paavises, at denne Stilling her ikke er andet end, hvad man kaldte une académie, af den Slags, som var nedarvet gjennem Kunsten lige fra Renaissancens gyldne Tid; i denne Henseende har Sergel her netop ikke sluttet sig til Antiken, men til en rent moderne Tradition, idet han formodentligt ikke selv har været klar over, hvad der tilhørte Antiken, og hvad der tilhørte Renaissancen. Opfinderen af disse Figurlinjer, denne interessante Contraposto i det liggende Legeme, især som det ses fra Siden: det forreste Ben helt udstrakt langs Jorden, det bageste med skarpt sammenbøjet Knæ hævende sig over det i en spids Vinkel, Kroppen løftet lidt i Vejret, støttet paa den forreste Arm, med Skulder og Albue stærkt bøjede, den bageste Arm udstrakt — denne frugtbare Opfinder var ingen anden end Michelangelo, der første Gang anvendte Stillingen til sin berømte Adam, i det Sixtinske Kapel. Efter ham optog Rafael den lidt varieret, især for Overkroppens Vedkommende, i sin Heliodor; senere varierede Michelangelo selv yderligere Motivet i Marmorfigurerne paa de mediceiske Grave. Efter disse store Kunstneres Forbilleder — især vistnok efter Rafaels Heliodor -- optoges Motivet hurtig af de italienske Kunstnere, og Nederlænderne fulgte trofast efter dem: allerede 1521 anvendte Bernard von Orley det til en afskyelig Figur af den rige Mand, som pines i Helvede (Museet i Brüssel, Nr. 368). Især synes man at have fundet det egnet til liggende Flodguder i det nederste Hjørne af store Dekorations-Malerier. For at nævne én blandt mange Figurer, der næsten ganske har de samme Linjer som Sergels Othryades, skal jeg anføre et Maleri af Guido Canlassi, forestillende Promethevs, der hakkes af Ørnen, og gjengivet i Omrids i et almindelig bekjendt Samlerværk: Landon’s „Annales du musée et de Vécole moderne des beauxarts“, vol. VIII pl. 10. At denne Tradition nedarvedes lige til Slutningen af det forrige Aarhundrede, derpaa kan der ogsaa nævnes bestemte Exempler baade fra Abildgaard og Carstens. Ogsaa blandt Sergels Tegninger finder man flere Variationer over slige plastiske Themaer!). :) Mange ville formodentlig drage i Tvivl, at man med Rette kan henvise en saadan Stilling til en bestemt begrænset kunstnerisk Tradition og benægte,