Statuen af Venus. Q s IV. Fra Juli 1779 er Sergel atter hjemme i Sverig; han lever Resten af sit lange Liv væsenlig i Hjemmet som Embedsmand, Selskabsmand, til sidst som Adelsmand, men tillige som Podagrist og Hypokondrist — dog bestandig ogsaa indtil sine seneste Aar som udøvende Kunstner, skjønt hans Lyst til Produktion aabenbart er langt mindre i Sverig end i Italien. Dette forjættede Land gjensaa han paa en kortere Rejse i Gustaf den Tredje’s Følge i Aarene 1783—84; for hans kunstneriske Virksomhed synes Indflydelsen af denne Rejse at smelte sammen med det tidligere, meget længere Ophold i Rom. Til hans Værker fra denne senere Periode henregnes et, som dog i hvert Fald hører ganske sammen med hans tidligere Produktion. Det er den Marmoi-Statue af Venus, sòm stiger op af Badet, der for faa Aar siden overgik fra privat Ejendom til Sverigs Nationalmuseum *). Vi se Gudinden, nys stegen op af Bølgerne, staaende i en eller anden lønlig Vraa af Havstranden eller Søbredden. Endnu nøgen tørrer hun med Klædebonnet det højre Laars vaade Hud, idet hun bøjer hele Figuren lidt sammen. Men Vinden leger i i Klædebonnet og blæser det bort fra hendes Legeme; hun fanger det med venstre Haand og trykker det ind imod Brystet. Hun ` at den findes i andre, f. Ex. i den antike. At man dog, naar man er fortrolig med Figurstilens historiske Udvikling, med stor Sikkerhed kan gjøre det, derpaa fik jeg en Bekræftelse, da jeg for nylig gjennemgik Kobberstikkene i det gamle Værk over Antikerne i det capitolinske Museum. Man finder dér (Mus. Cap. vol. VI Tab.50) en Afbildning af et Relief af Jagten efter det kalydoniske Vildsvin; i Relieffets ene Hjørne ses en liggende Figur omtrent i samme Stilling som den ovenfor omtalte. Dette var mig meget paafaldende. Af en saa gammel Afbildning tør man ellers ikke slutte noget om Stilen i et Skulpturværk; og det originale Relief havde jeg glemt, da det er længe siden jeg har været i Rom. Da jeg, for at se, hvorledes det forholdt sig med Sagen, gjennemgik Platners Afhandling om det capitolinske Museum i Beschreibung der Stadt Rom, III. 1 S. 196, fandt jeg den Bemærkning om- Relieffet, at „dette iøvrigt skjønne Værk uden Tvivl ikke er antikt, men af en fortrinlig Mesters Haand fra det 16de Aarhundrede“. Platner angiver ikke Grundene for denne Iagttagelse; de maa vel søges i Værkets kunstneriske Karakter i alle Henseender. !) Statuen er udførlig omhandlet i de anførte Skrifter af Nyblom og Sander, især i Sander’s.