Hans Liv og Kunst i Hjemmet. 59 Men hvorledes dette nu end kan have forholdt sig, saa strækker Ligheden mellem Sergels og Allegrains Statuer sig ikke længere end til Handlings-Motiverne. Franskmandens Opfattelse er langt mere modđern-naturalistisk: Dianafiguren ser næsten ud som et Ar- bejde fra den nyeste Nutid. I denne Sammenligning har Sergels Arbejde en langt alvorligere Stil, røber mere Studium af Antiken, særlig af den Mediceiske Venus, uden at den dog kan kaldes en Efterligning af den (eller dog kun for Hovedets Vedkommende). Valget af de skjønneste kvindelige Former er meget udsøgt og røber den selvstændige Kunstner. Det kvindelige Udtryk er ogsaa noget mere uvilkaarligt og troværdigt end i den Mediceiske Gudinde. Os forekommer vel Sergels tidligere omtalte Venus, som daaner i Mars’s Arme, at være en mere aandfuldt følt Figur; men Sergel har vistnok ment at sige sit sidste Ord om den ideale kvindelige Skjønhed i „Venus som stiger op af Badet“. Den blev ogsaa hans sidste Ord baade i denne og andre Henseender. Med den maa vi afslutte Rækken af de Værker, som udgik fra hans ejendommelige kunstneriske Initiativ. $ Han havde ikke været et halvt Aar i Sverig, før han, som en samtidig Optegnelse meddeler, „indsaa, hvilken Ulykke der forestod hanı, om han skulde nødsages til at forblive dér, hvorledes al Lyst til Arbejde forgik ham, hvorledes de store Idéer, som en ret Kunstner altid bør have for Øje, svandt bort, hvorledes al kunstnerisk Kappestrid dér blev umulig“). En saa bitter Klage som den, der gjenlyder i disse Ord, kunde synes ikke fuldt at retfærdiggjøres, naar man ser hen til Frugterne af Sergels Virksomhed i Hjemmet, der vel ikke ere rige, men i Sandhed langtfra ubetydelige. Men det, som blev brudt i Sergel, var netop Initiativet. Han staar fra nu af ikke længer som en af Bannerførerne for Europas kunstneriske Udvikling, hans Virksomhed maa væsenlig ses under andre Model, som Sergel — efter hans sædvanlige Praxis at slutte — mäa antages at have udført ogsaa til denne Figur. Jeg formoder, at en saadan ogsaa har været gjort i Rom, og at Venus-Statuen egenlig er et Arbejde fra hans romerske Tid, i samme Forstand som Gruppen af Amor og Psyche: i Marmor udførte han begge disse Værker først efter Hjemkomsten til Sverig. At bringe større Sikkerhed og Ordeni Kronologien af Sergels Værker vil være en værdig Opgave for den speciellere svenske Kunsthistorie. s 3) Dagboksanteckningar förda vid Gustaf III's Hof af Friherre Gustaf Johan Ehrensvärd, utgifna af E. V. Montan: I, 420.