Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Sergel.
Synspunkter. Han modtager nu sine Opgaver fra de styrende
Magter i Sverig: Kongen, Hoffet, Kirken, Hovedstaden og dens
Privatliv; den universelle kunstneriske Interesse træder i Baggrunden,
de specielle Opgaver i Forgrunden. Han udfører vist nok ogsaa et
og andet for sin egen Fornøjelse; men uagtet han bestandig er den
udmærkede Kunstner og endnu har adskilligt Nyt at sige, falder
hans private Fornøjelse ikke længer som før sammen med hans
Livs store Kald.
Man føler Forskjellen ved at sammenligne den nysnævnte
Venus mèd dens lette og elegante Holdning, dens noble og
uantastelige Motiv med den lille frivole Relieffigur af en Kvinde, der vil
stige ned i Badekarret (i Nationalmuseets Model-Rum). Man kan
ikke lade være at beundre det overlegne Mesterskab i den
Bestemthed, hvormed endog saa yppige og glatte Former ere modellerede;
men Atmosfæren er kvalm, Formen er tung, og Aanden er tung
og graviterer mod det lave, hvilket der da heller ikke er lagt Skjul
paa. Det er en drøj Spas for et Herreselskab efter Middagsbordet,
og egenlig slet ikke bestemt for Offenligheden., lige saa lidt som
den umaadelige Mængde lystig-obscøne Tegninger — f. Ex.
Illustrationer til Breve —, der findes blandt Sergels Efterladenskab.
Nyblom har aabent og strængt sagt, hvad der maatte siges
om dette Fænomen, der ingenlunde indskrænkede sig til Sergel
alene: han karakteriserer det som „en Pest“. Skjønt Overgangen,
som vi have sét, medtog et Par Hundrede Aar, kom de romanske
Nationers gamle Fortrolighed med den nøgne Menneskeskikkelse dog
for hurtig til de nordiske Nationer, til at den ikke skulde virke
som noget af en Smitte.
Værst af alt var det dog, at Kong Gustaf den Tredje, der
ved sit Geni og sin vindende Personlighed udøvede en for en
Regent aldeles usædvanlig Indflydelse paa det højere Aandsliv i
Sverig, ikke kunde finde noget bedre Middel til at opmuntre Plastiken,
end at lade dens store Dyrker udføre en Marmorstatue af
Grevinde Ulla Höpken som en Venus Kallipygos! Statuens Hoved er
et ganske modernt Portræt af en smaastilet og koket Hofskjønhed ;
og i Behandlingen af Legemsformerne for Resten — ligegyldigt efter
hvilken Model de ere udførte — skjønner man mere Stræben efter
naturalistisk Illusion i vellystig Aand end virkelig plastisk Stil. Saa
lidet agtede denne Konge, som Sergel dog kom til at elske og
beundre, hvad der var Kunstnerens egenlige Opgave, at han ligefrem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0078.html