60 Sergel. Synspunkter. Han modtager nu sine Opgaver fra de styrende Magter i Sverig: Kongen, Hoffet, Kirken, Hovedstaden og dens Privatliv; den universelle kunstneriske Interesse træder i Baggrunden, de specielle Opgaver i Forgrunden. Han udfører vist nok ogsaa et og andet for sin egen Fornøjelse; men uagtet han bestandig er den udmærkede Kunstner og endnu har adskilligt Nyt at sige, falder hans private Fornøjelse ikke længer som før sammen med hans Livs store Kald. Man føler Forskjellen ved at sammenligne den nysnævnte Venus mèd dens lette og elegante Holdning, dens noble og uantastelige Motiv med den lille frivole Relieffigur af en Kvinde, der vil stige ned i Badekarret (i Nationalmuseets Model-Rum). Man kan ikke lade være at beundre det overlegne Mesterskab i den Bestemthed, hvormed endog saa yppige og glatte Former ere modellerede; men Atmosfæren er kvalm, Formen er tung, og Aanden er tung og graviterer mod det lave, hvilket der da heller ikke er lagt Skjul paa. Det er en drøj Spas for et Herreselskab efter Middagsbordet, og egenlig slet ikke bestemt for Offenligheden., lige saa lidt som den umaadelige Mængde lystig-obscøne Tegninger — f. Ex. Illustrationer til Breve —, der findes blandt Sergels Efterladenskab. Nyblom har aabent og strængt sagt, hvad der maatte siges om dette Fænomen, der ingenlunde indskrænkede sig til Sergel alene: han karakteriserer det som „en Pest“. Skjønt Overgangen, som vi have sét, medtog et Par Hundrede Aar, kom de romanske Nationers gamle Fortrolighed med den nøgne Menneskeskikkelse dog for hurtig til de nordiske Nationer, til at den ikke skulde virke som noget af en Smitte. Værst af alt var det dog, at Kong Gustaf den Tredje, der ved sit Geni og sin vindende Personlighed udøvede en for en Regent aldeles usædvanlig Indflydelse paa det højere Aandsliv i Sverig, ikke kunde finde noget bedre Middel til at opmuntre Plastiken, end at lade dens store Dyrker udføre en Marmorstatue af Grevinde Ulla Höpken som en Venus Kallipygos! Statuens Hoved er et ganske modernt Portræt af en smaastilet og koket Hofskjønhed ; og i Behandlingen af Legemsformerne for Resten — ligegyldigt efter hvilken Model de ere udførte — skjønner man mere Stræben efter naturalistisk Illusion i vellystig Aand end virkelig plastisk Stil. Saa lidet agtede denne Konge, som Sergel dog kom til at elske og beundre, hvad der var Kunstnerens egenlige Opgave, at han ligefrem