Monumenter i Sverig. 63 det ene Bevis dristigere end det andet for, at han i lige saa høj Grad som nogen anden af det 18de Aarhundredes Humanismes Sønner var Hedning — og vidste, at han var det. Men der er jo saa meget i Fortidens Aandsliv, paa hvilket man ikke tør anvende de Distinktioner, som bagefter ere udviklede til den højeste Skarphed: historisk maa man se tilbage til, hvor udvortes og hvor let Fortiden tog det med slige Ting, og vogte sig for at stævne Sergel f. Ex. for Søren Kierkegaards Domstol. Hans negative Forhold til Kristendommen forhindrede ikke, at han i sil store Alter-Relief af Opstandelsen til Adolf Fredriks Kirke udtrykte en virkelig mægtig Stemning. Som med Tordenbrag sprænges Dødens og Støvets Fængsel, og Menneskens Søn svæver opad mod Lys og Herlighed — en Forestilling, der griber enhver idealistisk Aands Fantasi, hvorledes hans Trosbekjendelse end lyder. I dette Værk slutter Sergel sig til det bedste af den italienske Kunst — man tør maaske nærmere tænke paa Malerkunsten end paa Plastiken — fra det 17de Aarhundrede; Englene der aabne Sarkofagen, have ganske det ejendommelige, sjælfulde, sympathetiske Udtryk, som vi kjende fra den italienske Renaissance. Det samme gjælder om de knælende Passions-Engle, han modellerede som Statuer til Klara Kirke i Stockholm og til Domkirken i Karlstad — eller i hvert Fald om én af dem; thi Udtrykket er ikke lige ægte og inderligt i dem alle. Atter ved andre Værker krævede man af Kunstneren, at han skulde gjøre sin i Antikens og Sydens Skole udviklede Plastik til Tolk for den svenske Patriotisme, for Nationens store historiske Minder. Der laa i dette Krav en Modsigelse, som var vanskelig at beherske. En Opgave af denne Slags gik i Arv til ham., efter hans Lærer L'Archevesque. Dennes Mònument over Gustaf Adolf var egenlig ikke blevet færdigt: paa Fodstykkets Bagside skulde der endnu anbringes en rig Trofæ, og paa Forsiden en. Gruppe, som skulde hædre Mindet om Axel Oxenstjerna i Forening med Mindet om Kongen. Dette gav Anledning til, at Sergel modellerede Gruppen af Oxenstjerna og Historiens Muse, i Omfang hans største Værk, og, som alt hvad der kom fra hans Haand, et distingueret og mærkeligt Arbejde. Gruppen blev dog aldrig anvendt efter sin Bestemmelse, ikke engang støbt i Bronze; den fuldførte Model opstilledes 1832 i den østre Port af Stockholms Slot.