Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 Sergel.
valdsen senere med sin berømte Statue af „Haabet“ førte et
væsenligt Skridt videre, ud over de rent dekorative Figurers Omraade.
Den ene og største af Sergels Dekorationsfigurer kaldes med
et lidt for almindeligt Navn en „Karyatide“; den har vel gjort
Tjeneste som Kandelaber. Det er en Kvindeskikkelse i lange Klæder,
međ en flad Skaal paa Hovedet, som hun støtter med begge Hænder.
1 denne Statue føler man unægtelig stærkt Modsætningen mellem
den stramme, arkaiske Holdning og det modernt livlige Udtryk i
Hovedet, den lækre Modellering af det halvt blottede Bryst, de
prægtige, fyldige Arme og de bløde, bøjelige Hænder: saa megen
saftig Vitalitet synes ikke uden Tvang at kunne føje sig under den
strænge antike Tempel-Tugt.
Den anden!) og mindre Figur har tjent som Lysestage: det
er Ceres, skridende frem — eller rettere kjørende frem paa sin
Dragevogn — med en løftet Fakkel i hver Haand. Med Rette
fremhæver Nyblom den ægte tragiske Alvor i denne lille Figur som et
Karaktertræk i Sergels Kunst, der ikke er mindre betydningsfuldt,
fordi det kommer for Dagen i et Dekorationsarbejde,.
I Hoffets Tjeneste maatte Sergel ogsaa gjøre andre dekorative
Arbejder: Genier og Løver til Operahuset. Løverne, der ere nogle
besynderlige Dyr, minde om, at denne store Dyrker af den
menneskelige Skikkelse, saa vidt man kan skjønne, egenlig slet ingen
Interesse har haft for Dyreskikkelsens Plastik — en Énsidighed, der
forøvrigt er saa langt fra at være enestaaende i Kunstens Historie,
at det snarere er Regel, at Interessen ikke er ligelig fordelt i begge
Retninger.
Med andre Arbejder betraadte Sergel Kirkens Grund. Hans
skjønne Gravmæle over Cartesius i Adolf Frederiks Kirke: den
svævende Genius, der afslører den endnu halvvejs i Mulm indhyllede
Klode, giver et genialt poetisk Symbol for Filosofiens Virksomhed,
men har jo forresten intet med Kristendom at gjøre. I sit Hjærte
havde Sergel selv heller intet at gjøre med Kristendommen: man
behøver ikke at blade længe i hans intime Tegninger, før man faar
!) Der er i Virkeligheden ikke mere end én Karyatide og én Ceres, ikke —
som man ser det angivet — to af hver Slags, men vel dobbelte
Afstøbninger af hver af Figurerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0080.html