Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Portrætter. 69
paa dette Omraade i umiddelbar Berøring med det, man kalder
„Selskabet“ i hans Fødeland; og hvilke Dyder dette end ellers
kunde have, var det dog ikke rigtig fulgt med ham i hans Retning.
Han accepterede ganske Tidens Mode ogsaa i Portrættets Stil, der
svarer meget nær til den, som vi Danske kjende saa godt fra Juels
Malerier — uansét at Sergel i sin Opfattelse er betydeligere og
kraftigere end Juel.
Vi befinde os endnu under Pancien régime. Hjemme i Norden,
især ved Hoffet, var man endnu ikke kommen saa vidt, at man
var tilfreds med at se sig selv opfattet som Menneske, Mand
eller Kvinde. Man vil ogsaa i Marmor være „Herre“ med Paryk,
med Hofuniform eller Rustning — den sidste Levning fra
Middelalderen, der endnu fastholdtes i Portrætterne, medens Livet forlængst
havde aflagt den — og med Ordensbaand og Stjærne. Eller man
vil være „Dame“ med højt til Vejrs friseret Haartur, fra hvilken
en enkelt Lok ringler sig gratiøst ned over Skuldren, med
Kniplinger om det blottede Bryst, og med de fine Skuldre indhyllede i et
let Shawl.
Moden strækker sig videre end til Klædedragten, især hos
Hoffets Damer. Dronninger og Grevinder bære Hovederne fornemt
bagover knejsende paa de høje Svanehalse, Holdningen og Smilet
fortælle om en let hen levende Tilværelse i en Æther, hvor der
ikke vides — eller maa vides — af Bekymringer og Sorger, og
hvor man med en vis Adspredthed, med Brynene trukne let i Vejret
og med sænkede Øjelaag skuer ned mod den Verden, hvor man
siger, at Sorgerne findes. Ja, Moden synes endog at strække sig
videre endnu; man skulde tro, at Naturen selv maatte lyde dens
Scepter. © Eller hvordan skal man forklare, at næsten alle Damer
af den fornemme Verden fra Slutningen af det 18de Aarhundrede
havde smaa krumme Næser, store Øjelaag og Underlæben lidt mere
fremtrædende end Overlæben?
Naturligvis fører Sergel sit store Mesterskab i Formgivningen
med sig til disse Opgaver som til alle andre. Marmoret behandler
han endog med Raffinement, men saaledes, at han mere synes at
ville kappes med det moderne Maleri end med den antike Skulptur.
Silken staar blank i Overfladen og endnu lidt rokokoagtig i
Foldekastet; den nøgne Hud har derimod ingen blank Politur, Haaret i
Parykkerne har den rette Blødhed og Sprødhed, idet Mejselstrøgene
der ere blevne staaende i deres Friskhed uden udglattede Kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 11:19:25 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/sergthorv/0087.html