Billeder af Gustaf den tredje. Z1 kolossal. Fra den frie, høje, geniale Pande, effektfuldt ombølget af det store Forhaar, der næsten skjuler Lavrbærkransen om Issen, og fra de vidt aabnede Øjne, som Sergel uden Tvivl har gjort noget større, end de i Virkeligheden vare — sammenlign Roslins Portrætter af Kongen — straaler der et mægtigt aandeligt Lys som fra en Solgud: ty ta mig tusan d..... r — som Sergel selv udtrykte det — var icke Gustaf den tredje en stråle af det eviga ljuset! Dette forhindrer ikke, at her er en virkelig Portrætlighed i Formen af de fine, skarpt skaarne Træk, den noget næbformede Næse og den smallæbede Mund, endog Opmærksomhed for en fysiognomisk Uregelmæssighed som Formen af Panden, der er langt mere fremstaaende paa den ene Side end paa den anden. Hvorfor Halsen er bleven saa kort og Skuldrene saa høje, er mig ikke klart: det synes ikke at være dannet efter Virkeligheden og gjør intet smukt Indtryk. Atter her den tørre Brand i Blikket, ligesom hos Brødrene. Det er en Solgud, hvis Straaler synes at maatte være mere svidende end velgjørende. Desuden et forunderligt Indtryk af, at Manden passer skarpt paa sig selv og den Effekt, hans Ansigt gjør, noget alt andet end naivt og troskyldigt. Gustafs Beundrere besang ham — efter Horats’s Exempel — som en Avgustus; hans Modstandere talte derimod om hans „Tiberiske Natur!). Vil man blot dømme efter Fysiognomiet, saa havde Modstanderne størst Ret; thi Sergels Byste har virkelig nogen Lighed med de antike Tiberius-Portrætter. : Denne Byste blev for Hovedets Vedkommende et Forarbejde for den monumentale Statue af Kongen, som Sergel udførte efter Bestilling af Stockholms Borgerskab til Minde om den finske Krigs Afslutning, men som først fuldendtes og opstilledes længe efter Kongens Død (1808), og som endnu den Dag i Dag indtager den første Rang blandt alle Sverigs mange monumentale Kunstværker. : Det er en udmærket aandrig Tanke at forevige Mindet om Gustafs Hjemkomst fra Krigen ved paa selve Landstigningsstedet, umiddelbart ved Slottet, at rejse et monumentalt Billede, der fremstiller ham endnu med den venstre Haand støttet mod den lavrbærsmykkede Skibsstavn, trædende frem for sit forventningsfulde 1) Smlgn. Leopolds Samlade Skrifter, III, S. 138 og V. S. 336.