Sergel og hans Efterfølgere. 7i øvet deres Kræfter paa Opgaver af en rent anden Art, paa Apollo'er og Venus’'er, gav af deres egen Drift og Kundskab visselig i det hele mere af plastisk Kunst i Tilgift, end de kunde gjøre Regning paa Tak for. Men forholder Publikum sig koldt og ligegyldigt til det, som egentlig er Kunsten i Kunsten, virker det ufejlbarlig alligevel svækkende og nedstemmende. Ved Dommen over disse Forhold slutter jeg fra de svenske Skulpturværkers Karakter og Kvalitet. Jeg vedgaar ogsaa, at jeg slutter fra de tilsvarende Forhold i Danmark; men jeg gjør deri vel ikke megen Uret, eftersom „den almindelige Dannelse“, der i denne Sag er den væsenligste Magt, har haft samme Karakter i alle Nordens Lande, og i Tyskland med; den har været aldeles overvejende litterær. Opgaverne og Fordringerne til Kunsten have allevegne blandt de germaniske Nationer i vort Aarhundrede været væsenlig ligeartede. Vi Danske have særlig Ord for at have dyrket national Kunst; men alligevel have de nationale Opgaver for Kunsten snarest spillet en større Rolle i Norge og Sverig end hos os. Det være langt fra mig at angribe dem; men saa meget er sikkert, at Betingelsen for en fremragende og ypperlig Kunst mere beror paa, at Nationen lærer at gaa ind paa Kunstens ejendommelige Opgaver, end paa Kravet til, at Kunsten skal gaa ind paa Nationens. Nationen maa ikke blot stille sig i Forhold til Kunsten som dens Herre, deraf drager den i Grunden ingen aandelig Fordel; den maa først og fremmest gjøre sig til dens Lærling, lære af den at se Aanden i Form, Lys og Farve, lære den umiddelbare Anskuelse af Mennesket og Naturen: dertil maa den nedlade sig fra sin literære Højde. I Henseende til virkelig plastisk Kunst har der vel endog i Sverig været en stadig tilbageskridende Bevægelse fra Sergels Tid af og indtil de aller seneste Aar. Bystrøm og Fogelberg forstod sig bedre paa Figur og Form, end Qvarnstrøm og Molin. I Gruppen af „Bæltespænderne“ har Molin behandlet et Motiv, som stiller meget store Krav til Gjennemførelsen af Menneske-Skikkelsen, ja endog vanskeligere Krav end de Motiver, Sergel behandlede, for saa vidt som det her gjaldt om en gjennemført nordisk Karakteristik i Figurerne — en Opgave, hvis Løsning ikke støttes eller hjælpes af Kunstens gamle Traditioner. Men Opgaven var foregreben: Molins Bæltespændere forholde sig f. Ex. til Sergels Mars