78 Sergel og hans Efterfølgere. som Dilettantisme til ægte Kunst. Ingen tog sig overhovedet Sagen lettere end Molin: i hans Æger paa Fontænen ere Reminiscenser af Michelangelos Moses og dennes store Vildmands-Skæg forenede med Legemsformer, saa glatte og karakterløse, som om en ung Pige havde siddet Model. I alle disse Fontæne-Billeder maa den sindrige digteriske Tanke, den friske og livfulde, men let illustrerende og skitserende Fantasi aldeles erstatte den virkelig gjennemførende Plastik. Det er gaael saa besynderlig til, at den Betragtning af Mennesket og det menneskelige, som i Virkeligheden er den oprindeligste, den umiddelbareste og naiveste, og som tidligst i Historien udvikledes til konsekvent gjennemført Kunst, nemlig Betragtningen af Mennesket udenfra, fra det legemliges Side, nu for Nordens Folk staar som et lærd Fag-Anliggende, som noget, der hører hjemme inderst i Skolen og Atelieret, hvor man helst skal være akademisk Professor for at have noget at gjøre. I den Periode, da Norden rigtig blev indarbejdet i den almindelige evropæiske Kultur, var Kulturen allerede bleven saa fremrykket i Alder, at Reflexionen, Abstraktionen, Tanken og Ordet havde Overvægten over den rent umiddelbare Anskuelse. Vi traadte ind i Kulturens Drama, da man allerede spillede anden eller tredje Akt. Deraf den besynderlige halve og tvivlsomme Stilling, som Kunsten bestandig har indtaget i Norden. Idet det senere Kulturstade for os kom tidligst, have vi bagefter maattet hente det egenlig tidligere Stade op som noget, der var forsømt, og som dog ikke turde forsømmes. Thi der vil til evige Tider være et Krav paa den umiddelbare Betragtningsmaade; udgaa af det menneskelige Aandsliv kan den aldrig. Om den i Fremtiden nogensinde for Nordens Folk, i Følge Klima og Traditioner, kan blive, hvad den har været for Sydens, skal her ikke drøftes. Saa meget er vist, at det, som vi her oppe i Norden forstaa ved menneskelig Skjønhed, naar man strængt vil gaa Sagen paa Klingen, endnu den Dag i Dag for en meget væsenlig Del vil vise sig at være afledet af andre Folks, andre Stammers Skjønhedsbegreber. I vor Kunst cirkulerer endnu for det meste fremmed Mønt med fremmed Præg. Guldmønten er endnu græsk, Sølvmønten italiensk, Skillemønten fransk.