Lady Hamilton som Dansens Muse. I. I sin berømte Bog „om Tyskland“ (1810) skjænker Madame de Staël ogsaa de skjønne Kunster et lille Kapitel, som viser, at Forfatterinden har fundet denne, Side af det tyske Aandsliv i det hele lidet tiltrækkende. Hun klager over, at Tyskerne kvæle Kunsten selv i Theori om den, og at man analyserer, før mian føler. Billedhuggerkunsten, siger hun, er ikke blevet dyrket med synderligt Held blandt Tyskerne, først fordi de mangle Marmor, som kunde give Mesterværkerne i denne Kunst Udødelighed, dernæst fordi de hverken have den rette Takt eller Ynde i Stillinger og Bevægelser eller den Lethed, som alene Gymnastiken eller Dansen meddeler. Huh fremhæver atter, at Skulpturen lider under, at Dansen fuldstændig forsømmes. Derfra gjør hun dog én Undtagelse (Ida Brun), som vi senere skulle omtale. At Tysklands Mangel paa Marmor skulde have hæmmet dets Billedhuggerkunst, turde være en lidt overfladisk Mening. Derimod fortjener det fuld Opmærksomhed, at denne frit og sikkert iagttagende Kvinde fra sit franske Synspunkt og med sine italienske Sympathier strax faar Øje paa Tyskernes Mangel paa en 6