83 Germansk og klassisk. vis umidđelbar Glæde over det legemlige, som især ytrer sig i Dansens Lethed og Ynde, og føler denne Mangel saa stærkt i deres Kunst. Det gjælder naturligvis ikke alene om Skulpturen, men ogsaa om Malerkunsten, for saa vidt som den fremstiller den ideale menneskelige Skikkelse. Det gjælder heller ikke alene om Tyskland, men om den germaniske Verden i videre Omfang, ikke mindst Danmark, til Dels ogsaa England. Imod denne Mangel var der i Sandhed ingen Lægedom at søge hos Tysklands mange store Forskere og Tænkere over Kunst: selv om de havde holdt op med at tænke og givet sig til at danse, havde det næppe været til synderlig Trøst for Kunsten. Jo mere Kunsten beror paa en umiddelbar Glæde over Menneskets Ydre, des mere har den bestandig knyttet sig til de sydlandske og romanske Folkeslag. I germanisk-nordisk Jordbund slaar denne Kunst vanskeligere Rod; den forefinder ikke ret den Tillid, hvori den kan trives. Den laanes vistnok gjærne fra de Folk, hvor den mere hører hjemme, og man ærer dens ædlere Frembringelser; men selv har man mindre Greb paa den. Har ikke saaledes det franske Theater ved selve sin sceniske Form og Fremstilling stadig bevaret en vis Avtoritet ogsaa over Tysklands og Nordens Scene, selv om dennes Indhold, den dramatiske Poesi, har skilt sig afgjort fra den franske, ja endog forholdt sig fjendtlig til den? Og er det en Tilfældighed, at alle berømte Ballet-Kompositører, hvor i Evropa de end have virket, have været af italiensk eller fransk Herkomst? — At tænke sig en preussisk, en norsk, en hollandsk, en engelsk Balletmester! : Skulpturen og Malerkunsten fremstille ogsaa den menneskelige Skikkelse for Blikket, men middelbart, gjennem et Billede, frembragt ved Aandsvirksomhed. Denne Aandsvirksomhed har imidlertid sine nødvendige Forudsætninger; der maa saa at sige være Trappetrin, der føre op til den fra det almindelige Livs jævne Bund. Der maa i Livet uden om den, i det Samfund, den arbejder for, være opdyrket en særlig Interesse og Syn for Menneskeskikkelsen: det er dens Grundlag, dens Operationsfelt. Naar der nu, i den Periode, som Madame de Staël omtaler, fra den germaniske Verden ubestridelig var udgaaet Kunstnere, som endog gjorde en stærkere og stærkere Selvstændighed gjældende lige over for Frankrigs og Italiens; naar der nord fra var kommet Mænd som Sergel og Carstens og senere Thorvaldsen, hvem Forfatterinden selv nævner med Hæder